Tysk storbank har bedste halvår i 15 år - vil købe egne aktier for 600 mio. euro

Udgivet den 07-08-2024  |  kl. 07:19  |  

Den tyske storbank Commerzbank har haft vind i sejlene i første halvår, og vil nu nu sende milliarder tilbage til aktionærerne.

I første omgang har banken ansøgt hos Den Europæiske Centralbank og de tyske finansmyndigheder om lov til at gennemføre et aktietilbagekøbsprogram på 600 mio. euro og har planer om endnu et program på baggrund af resultaterne for tredje kvartal.

Det skriver Bloomberg News.

Banken præsterede det største halvårsoverskud i 15 år med 1,3 mia. euro på bundlinjen - trods fortsat modvind fra Rusland og Polen, skriver banken i sit regnskab.

Bundlinjen i andet kvartal skuffede dog lidt i forhold til analytikernes forventninger, mens resten af hovedtallene kom ind lidt over det ventede.

Nettoresultatet endte i andet kvartal på 538 mio. euro, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg havde sat næsen op efter et overskud på 550,5 mio. euro.

Nettorenteindtægterne landede på 2,08 mio. euro mod ventede 2,07 mio. euro hos analytikerne, mens nettogebyrindtægterne udgjorde 879 mio. euro. Her var ventet 876,8 mio. euro.

Commerzbank fastholder forventningerne til året og ser fortsat hensættelser til udlån for mindre end 800 mio. euro og nettorenteindtægter for 8,1 mia. euro.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien