Tyske fabriksordrer slår hårdt bak i juli efter tre måneder med fremgang

Udgivet den 06-09-2023  |  kl. 08:10  |  

De tyske fabriksordrer styrtdykkede i juli med 11,7 pct. på månedsbasis ifølge sæsonkorrigerede tal fra den tyske centralbank, Bundesbank.

Dermed udviklede ordreindgangen sig langt værre end ventet. Skuffelsen følger tre måneder i træk med vækst i fabriksordrerne.

Økonomerne havde forudset et fald på 4,3 pct. ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Sammenlignet med samme måned året før, korrigeret for antallet af arbejdsdage i måneden, var der tale om et dyk på 10,5 pct. mod en forventning om minus 4,5 pct.

I juni steg fabriksordrerne med 7,6 pct. på månedsbasis og 3,3 pct. på årsbasis, viser reviderede tal.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Seneste nyheder