Tyskland: Forventningsindeks overrasker positivt

Udgivet den 12-11-2019  |  kl. 11:04  |  

De tyske finansielle aktører er noget mindre pessimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland i de kommende seks måneder, end økonomer havde forudset.

Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks, hvor forventningsindekset for november steg markant til minus 2,1 fra minus 22,8 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning til minus 13,0.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, steg til minus 24,7 fra minus 25,3. Konsensus var ifølge Bloomberg en stigning til minus 22,3.

ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Relaterede nyheder