Tysklands Waigel: Tyskland vil ikke deltage i ØMU med underskud på 3,1 pct
Bonn--26.maj--NetPosten--Tysklands finansminister Theo Waigel har gjort det klart, at Tyskland kun vil deltage i ØMU'en, hvis det offentlige underskud ikke er højere end 3,0 pct i år.
- Det ville være farligere, hvis jeg fulgte de, der anbefaler selv at starte ØMU'en med et underskud på 3,1 eller 3,2 pct af BNP. Så ville det være 3,4 pct i morgen og 3,8 pct i overmorgen. Det vil vi ikke gøre, siger Waigel i et interview i dagens udgave af Der Spiegel.
Udgivet af: NPinvestordk