Udenrigsministeren hilser arrestordre mod Gaddafi velkommen

Udgivet den 27-06-2011  |  kl. 14:24  |  

Forundersøgelsesdommerne ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) har i dag besluttet, at der skal udstedes anholdelsesordre mod Oberst Muammar Gaddafi, hans søn Saif Al Islam Gaddafi, samt chefen for sikkerhedsstyrkerne, Abdullah Al Sanousi.

Beslutningen i dag er udtryk for at domstolens undersøgelsesdommere har gennemgået det anklageskrift og bevismateriale, som ICC's chefanklager, Luis Moreno-Ocampo fremlagde den 16. maj, og har vurderet, at det er tilstrækkeligt til at rejse tiltale.

Udenrigsminister Lene Espersen udtaler:

- Med ICC's beslutning er der taget et vigtigt skridt mod, at retfærdigheden kan ske fyldest. Jeg hilser det derfor velkomment, at der nu udstedes arrestordre mod Oberst Gaddafi, hans søn Saif al-Islam og chefen for efterretningstjenesten Zanoussi. Vores frygt for,at der er sket alvorlige og systematiske overtrædelser af menneskerettigheder, forbrydelser mod menneskeheden og humanitær ret i Libyen nu synes at være blevet bekræftet.Fra dansk side bakker vi fuldt og helt op om den internationale Strafferetsdomstols arbejde for at bringe de ansvarlige for overgrebene mod civilbefolkningen i Libyen for retten.

Anklageren har bl.a. indsamlet direkte beviser om ordrer udstedt af Muammar Gaddafi selv, direkte beviser på, at Saif al-Islam har organiseret rekruttering af lejesoldater; samt direkte beviser for, at Al Sanousi har deltaget i angreb mod demonstranter. Oberst Gadaffi og Saif al Islam bliver således tiltalt for i hvert fald to tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden, mord og forfølgelse af civilbefolkningen. For efterretningschefen Sanousi gælder samme tiltale, idet Sanousi udførte Gaddafis og Saifs ordrer om overgreb mod civile, særligt i Benghazi.

Anklageskriftet bygger på gennemgang af mere end 1200 dokumenter, omfattende studier af video og billedmateriale og en række interviews.

Sikkerhedsrådet henviste med resolution 1970 af 26. februar 2011 situationen i Libyen til den Internationale Straffedomstol (ICC). ICC anklagerens anmodning om arrestordrer ligger derfor i naturlig forlængelse af Sikkerhedsrådsresolution 1970 og implementeringen af arrestordrerne sker således i overensstemmelse med denne resolution såvel som ICC-statutten.

Den Internationale Straffedomstol er en uafhængig, permanent domstol, der undersøger og retsforfølger personer, der er anklaget for de mest alvorlige forbrydelser af international betydning, nemlig folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen
11:27 Aktier/middag: Brintselskab sendes i dybet - geopolitik lurer under overfladen
10:50 Tysk finanshus ser fortsat stort potentiale i NTG: Træder ind i 2025 som stærkere selskab
10:34 Morgan Stanley ser fortsat dyk til amerikanske aktier før genrejsning i andet halvår
09:18 Obligationer/åbning: Ro på renterne fra start - lille stigning i den lange ende
09:16 Råvarer: Usikkerhed og konsekvenserne af Trumps told presser oliepriserne