Udjævning i byggeomkostningerne i 4. kvartal
Fra tredje til fjerde kvartal 2007 steg materialeomkostningerne til nybyggeri med 0,1 pct. I samme periode steg arbejdsomkostningerne med 0,6 pct., mens det samlede indeks for byggeomkostninger steg med 0,2 pct., oplyser Danmarks Statistik.
Over en etårig periode er der fortsat store stigninger på materialeomkostninger. Materialeomkostningerne ved nybyggeri er steget med 7,4 pct., mens arbejdsomkostningerne steg 2,0 pct. fra fjerde kvartal 2006 til fjerde kvartal 2007. Det samlede indeks for nybyggeri steg i samme periode med 5,7 pct.
Byggeomkostningsindeksene for enfamiliehuse og etageboliger steg fra fjerde kvartal 2006 til fjerde kvartal 2007 med hhv. 5,8 pct. og 5,2 pct.