Udnævnelse af ny CEO

Udgivet den 13-03-2024  |  kl. 08:30  |  

MEDDELELSE NR. 255 (Ændret kategori - intern viden)


Udnævnelse af ny CEO

Bestyrelsen i ChemoMetec har besluttet at udnævne selskabets nuværende COO Martin Helbo Behrens som ny CEO med tiltrædelse per dags dato.

Beslutningen sker på baggrund af, at bestyrelsen har vurderet, at ChemoMetec i den nuværende fase i virksomhedens udvikling har behov for en anden sammensætning af kompetencer i direktionen. Derfor har bestyrelsen indgået aftale med selskabets nuværende CEO Rasmus Kofoed om, at han fratræder sin stilling per dags dato.

Martin Helbo Behrens, der er 31 år, har i en årrække været ansat i ChemoMetec. Han blev oprindeligt ansat som en del af Group Finance, men rejste i 2021 til USA for at tiltræde en stilling som først COO og siden CFO for ChemoMetecs amerikanske datterselskab. I disse roller har han haft stor andel i ChemoMetecs betydelige vækst og kommercielle succes på det nordamerikanske marked over de seneste år. Efter knap tre år i USA vendte Martin Helbo Behrens i 2023 tilbage til ChemoMetecs hovedkontor i Allerød som Vice COO og tiltrådte den 1. februar 2024 stillingen som COO.

Med Martin Helbo Behrens' indgående kendskab til ChemoMetecs organisation, produkter og markeder samt på baggrund af de resultater, han har medvirket til at skabe i ChemoMetec, vurderer bestyrelsen, at Martin Helbo Behrens fremadrettet vil være den rette til at stå i spidsen for ChemoMetec.

Direktionen i ChemoMetec består herefter af CEO Martin Helbo Behrens og CFO Niels Høy Nielsen.


Yderligere oplysninger

Bestyrelsesformand Niels Thestrup, ChemoMetec A/S
Telefon: (+45) 3370 2000


Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger.
ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novartis, Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Se også www.chemometec.com


\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:07 Tirsdagens aktier: Genmab styrtdykkede til laveste niveau siden 2020 - tæsk til Netcompany
17:06 Tirsdagens obligationer: Fornyet risikovillighed sendte renten op
16:26 USA/åbning: Nervøse investorer holder krudtet tørt - Nvidia fortsat under pres
16:15 Forbrugertilliden i USA falder mere end ventet
16:12 Genmab i "bemærkelsesværdigt" fald: Dykker næsten 10 pct. uden nyt
16:00 USA/åbning: Nervøse investorer sender aktierne i rødt - Nvidia fortsætter ned
15:24 Carlsberg stiger for 11. børsdag i træk: Prognosen i fokus i næste uges regnskab
14:51 USA/tendens: Lille revanche til Nvidia efter mandagens panik
14:42 Tørlastindeks falder for ellevte dag i træk
14:35 Salget af varige goder i USA faldt overraskende i december
13:58 Europa/aktier: Grønne markeder efter mandagens AI-panik
13:51 Nvidia i lille revanche efter mandagens tab på 4200 mia. kr.
12:49 MT Højgaard Danmark skal opføre domicil for Grundfos
12:41 General Motors overrasker positivt med både kvartalstal og 2025-prognose
12:11 Obligationer/middag: Roligt rentemarked med pil op
11:51 Aktier/middag: Kurstæsk til Netcompany efter skuffende regnskab og Genmab i hullet
11:32 Svensk medicinudstyrsfirma stiger tocifret efter stærkt regnskab
11:20 Genmab styrer mod laveste lukkekurs i knap fem år: Partners afgørelse spøger stadig
10:57 Genmab styrer mod laveste lukkekurs i knap fem år: Partners afgørelse spøger stadig
10:06 Netcompanys topchef: Stagneret it-marked bag udskudt omsætningsmål