UGENS FORENING - Egns-Invest Danmark satser på få men rigtige handler

Udgivet den 14-01-2002  |  kl. 08:35  |  

Ugens investeringsforening er Egns-Invest Danmark, der investerer bredt i danske aktier. Afdelingen udbetaler udbytte en gang om året i slutningen af marts måned. Afdelingen er placeret i bunden af risikopyramidens lag for "brede aktieafdelinger". Egns-Invest Danmark er den mindst risikobetonede rene aktieafdeling Egns-Invest tilbyder investorerne.

I Egns-Invest Danmark, der har en formue på lidt under en halv mia. kr., satser man som investeringsforening på afkastet efter skat. Det betyder, at de købte aktier bliver holdt i mindst tre år. På den måde sikres det også, at kundernes indskud i foreningen ikke går op i kurtage-omkostninger.

Derfor glæder det også Egns-Invest, at InvesteringsForeningsRådet (IFR) nu vil begynde at sætte mere fokus på netop afkastet efter skat.

- Det glæder os naturligvis, at IFR i højere grad vil fokusere på det afkast. Det virker mere naturligt. Men vi har også - sammen med andre - presset på i lang tid, siger investeringschef Anders Bruun fra Egns-Invest.

Omvendt så giver investeringer på det lange sigt ikke store manøvre-muligheder, og det kan der ellers være brug for på aktiemarkedet. Men det er igen, hvis man kigger på afkastet på den korte bane, at der især kan være brug for de muligheder.

Afkastet i 2001 var på minus 21,57 pct., og det var lidt dårligere end markedet generelt. Derimod var der et positivt afkast i år 2000 på næsten 30 pct. og i 1999 på lidt over 20 pct.

Målt på 10 år er en 100 krone investeret i Egns-Invest Danmark ifølge InvesteringsForeningsRådet blevet til 234,33 kr. Det er marginalt bedre end gennemsnittet for investeringsforeninger, der satser på danske aktier. Her er en 100 krone blevet til 232,90 kr.

Aktiekulturen

Investeringsforeningen forsøger at føre en så åben informationspolitik som muligt. Det kan således mærkes, at investorernes interesse for, hvad deres penge investeres i er stærkt stigende. Og den udvikling hilser man velkommen i Egns-Invest.

- Investorerne er generelt bedre klædt på til at investere end tidligere. Det er tydeligt, at de er mere oplyste om markedet og mere interesserede, siger Anders Bruun.

Han mærker derfor i sin dagligdag, at den danske aktiekultur blomstrer. Derudover er der ikke længere den samme afstandtagende til investeringsforeninger, hvilket ellers var på mode for bare et år siden.

Baggrunden for den udvikling er sandsynligvis, at mange danskere nu selv har prøvet at tabe penge på at investere i aktier, og derfor ved, at det er et svært i et skiftende marked.

Egns-Invest gør da også løbende på sin hjemmeside www.egnsinvest.dk opmærksom på udviklingen i afdelingerne. Her kommer der hver måned kommentarer til udviklingen. Et kritikpunkt er dog, at under punktet årsresume, er de enkelte måneders kommentarer samlet, men i omvendt rækkefølge. Derfor er december 2000-kommentaren øverst, og det kan umiddelbart forvirre læseren.

Fremtiden

Hos Egns-Invest tror man på, at det økonomiske opsving for alvor er på vej. Derfor er foreningen på vej ind i cykliske aktier og specielt telekommunikations-sektoren.

I de første par uger af det nye år er det da også specielt IT-aktierne, der er steget kraftigt, hvorimod de mere defensive aktier er faldet tilbage. Det er et tydeligt tegn på, at markedet generelt tror på et kommende økonomiske opsving.

De seneste økonomiske nøgletal fra USA tyder da også på, at opsvinget er på vej. Beskæftigelsen falder ikke længere så kraftigt, og forbrugernes tillid til økonomien er på vej op. Derimod er nøgletal for Europa noget mere negative, men et opsving i USA vil smitte af på Europa.

Egns-Invest Danmark har i den seneste tid suppleret med følgende aktiepositioner: Group 4 Falck, ISS, TDC, Schouw & Co. og TK Development, mens man har reduceret følgende positioner: Nordea, SAS og Brdr. Hartmann.

Langt den største investering har Egns-Invest foretaget i Novo Nordisk, hvor over 50 mio. kr. af formuen er placeret. Derudover er en meget stor del af formuen placeret i de to vækst-aktier TDC og Vestas.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA