UIE Q2: Indtjeningen stilner af efter stærk start på året

Udgivet den 21-08-2018  |  kl. 09:12  |  
Arkiv: Foto

Overskuddet faldt mærkbart i holdingselskabet UIE, United International Enterprises, i andet kvartal.

Indtægterne gik 5 pct. tilbage til 78 mio. dollar, mens overskuddet før skat faldt med en tredjedel til 27,4 mio. dollar, når man sammenligner med andet kvartal af 2017.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal i 2018.

På bundlinjen, når man ser på overskuddet efter skat og kun på UIE's andel, blev profitten næsten halveret til 10,3 mio. dollar i kvartalet fra 19,4 mio. dollar et år forinden.

Set på halvårsbasis er UIE fortsat foran sidste års indtjening, men koncernen tror på yderligere opbremsning i andet halvår. Det er i hvert fald fortsat prognosen, at nettoresultatet - målt på aktionærernes andel - vil være lavere end de 67,6 mio. dollar, der var på bundlinjen i 2017.

Tabel for United International Enterprises' (UIE) regnskab for andet kvartal af 2018:

Mio. dollar Q2 18 Q2 17 H1 18 H1 17 FY 17
Indtægter i alt 78,0 82,2 160,8 167,5 343,5
Resultat før skat 27,4 40,8 77,6 67,8 141,5
Nettoresultat før minoriteter 21,9 33,1 62,0 54,5 116,1
Nettoresultat (aktionærernes andel) 10,3 19,4 37,0 31,4 67,6

UIE's forventninger til 2018:

. Ved Q2 18 Før Q2 28
Nettoresultat (aktionærernes andel) Lavere end i 2017 Lavere end i 2017

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder