UK: Detailsalget landede langt under forventning i december

Udgivet den 21-01-2022  |  kl. 10:46  |  

Det britiske detailsalg skuffede bravt i december, hvor det samlede salg gik tilbage med 3,7 pct. på månedsbasis.

Her var af økonomer adspurgt af Bloomberg News blot ventet et fald på 0,6 pct.

På årsbasis faldt detailsalget inklusive brændstof 0,9 pct. mod en ventet stigning på 3,4 pct.

Fraregnet brændstof faldt detailsalget 3,6 pct. fra niveauet i november mod et ventet fald på 0,8 pct. På årsbasis faldt detailsalget 3,0 pct. Her var ventet en stigning på 1,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Storbritannien❯