Underskud i alle EU-lande.
Alle 27 EU-lande havde sidste år underskud på de offentlige finanser. Det oplyser Danmarks Statistik.
Danmark havde det femtemindste underskud i 2009, nemlig 2,7 pct. af BNP (bruttonationalproduktet), mens 21 EU-lande havde et underskud større end 3 pct. af BNP. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 3 pct. under normale omstændigheder grænsen for underskuddet på den offentlige saldo (ØMU-saldoen). Samlet havde EU-landene et underskud på 6,8 pct. af BNP. I 2008 var EU-landenes underskud på 2 pct., mens det lå på omkring 1 pct. af BNP i både 2006 og 2007.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/13828