Unibank sælger Danbyg til Tryg-Baltica for 2,2 mia. kr. - Positiv resultatpåvirkning 300 mio.

Udgivet den 18-06-1999  |  kl. 13:51  |  

København--18. juni--NetPosten--Unibank har solgt Danbyg Holding A/S til fusionspartneren Tryg-Balticas Livs- og Pernsionskoncern. Danbyg består af en dansk portefølje af industriejendomme i Storkøbenhavn samt af en engelsk kontorejendom i London. Den danske portefølje af ejendomme er solgt for 1,4 mia. kr., og den engelske del er solgt for 67 mio. engelske pund svarende til 750 mio. kr.

Danbyg, der blev overtaget i 1994 fra det tidligere Danbyg Totalentreprise, er gennem årene blevet udviklet til et sundt ejendomsselskab. Udlejningsprocenten er øget fra 78 pct. til 95 pct. i dag, og den positive forretningsmæssige udvikling har været understøttet af det faldende renteniveau. Danbyg fremstår i dag med en fokuseret industriejendomsportefølje og en tilfredsstillende indtjening.

-Vi fandt sidste år timingen rigtig til at udbyde selskabet til salg og startede en formel salgsproces i august. Beslutningen om salg skal også ses i forlængelse af den strategiske proces, som banken indledte tilbage i 1992, med frasalg af ejerbesiddelser, der ikke relaterer sig til finansiel virksomhed, siger bankdirektør Peter Schütze, Unibank.

Unibank har med Aros Securities som finansiel rådgiver haft kontakt til en række potentielle købere i Danmark og udlandet, og siden november 1998 har der været ført konkrete drøftelser med mulige købere.

- Disse kontakter har nu udmyntet sig i salget til Tryg-Baltica, siger Peter Schütze.

Danbyg vil give Unibank en positiv resultatpåvirkning i første halvår 1999 på godt 300 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:03 FLSmidth OVERBLIK Q3: Forventninger løftes mens ordreindgang skrumper
07:48 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
07:35 FLSmidth leverer overbevisende drift i solidt tredje kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Centralbanktaler i fokus på stille nøgletalsdag
06:33 Valuta: Dollar og bitcoin sendes igen op af forventninger om aggressiv Trump
06:32 Asien: Usikkerhed over Donald Trump og tariffer presser asiatiske aktier
06:32 USA/T-bond: Lille renteløft til den lange rente efter lukkedag
06:32 USA/lukning: S&P 500 sluttede over 6000 indekspoint - Tesla helt i front
06:30 Kalender med link - tirsdag den 12. november
17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic