Unibrew fastholder forventninger efter solid fremgang i første kvartal

Udgivet den 24-04-2018  |  kl. 16:06  |  
Arkiv: Foto

Bryggeriet Unibrew fastholder forventningerne til 2018, efter at selskabet tirsdag eftermiddag har offentliggjort tal for årets tre første måneder.

Ifølge den administrerende direktør, Hans Savonije, var resultatet som ventet, og selskabet var positivt påvirket af flere forskellige forhold.

Ud over den tidlige påske i år er det blandt andet opkøbet af den italienske sodavandsfabrikant Terme di Crodo, der bidrager positivt til resultatet.

- Integrationen af vores italienske læskedrikvirksomhed Terme di Crodo, som vi overtog den 2. januar 2018, følger planen, og købet har bidraget positivt til udviklingen. Endvidere har regulatoriske ændringer i Finland påvirket resultatet i Baltic Sea positivt i forhold til 2017, siger Hans Savonije i regnskabet.

Unibrew solgte i det første kvartal øl, cidere og sodavand for 1425 mio. kr. mod 1354 mio. kr. året før. Driftsresultatet, EBIT, endte på 194 mio. kr. mod 152 mio. kr. i samme periode sidste år.

- Herudover lå hele påskesalget i 2018 i første kvartal, mens en del af påskesalget i 2017 først lå i andet kvartal, skriver selskabet i regnskabet.

Hans Savonije påpeger desuden i regnskabet, at styrkede partnerskaber, forbrugerrettede aktiviteter og lanceringen af nye produkter er med til at bidrage til "det solide resultat" i første kvartal.

Også driftsresultatet før renter, skatter og ned- og afskrivninger, EBITDA, stiger til 274 mio. kr. fra 224 mio. kr. i samme periode før. Her bidrager 14 mio. kr. dog til stigningen fra implementeringen af nye regler fra IFRS, oplyser selskabet.

FASTHOLDER FORVENTNINGER

Royal Unibrew fastholder sine forventninger til 2018.

Bryggeriet venter i år dermed forsat en omsætning på 6650 til 6900 mio. kr., et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på mellem 1450 og 1550 mio. kr., mens EBIT-resultatet ventes at blive 1090 til 1190 mio. kr.

Royal Unibrew realiserede i 2017 en omsætning på 6384 mio. kr. samt et driftsresultat (EBITDA) på 1362 mio. kr. Driftsresultatet (EBIT) blev 1069 mio. kr.

Tabel over Royal Unibrews regnskab for første kvartal af 2018:

Mio. kr. Q1 18 Q1 17 FY 17
Nettoomsætning 1452 1354 6384
EBITDA 274 224 1362
EBIT 194 151 1069
EBIT-margin (%) 13,3 11,2 16,7
Resultat før skat 181 143 1056
Nettoresultat 142 110 831

Royal Unibrews forventninger til 2018:

Mio. kr. Ved Q1 18 Før Q1 18
Omsætning 6650-6900 6650-6900
EBITDA 1450-1550 1450-1550
EBIT 1090-1190 1090-1190

/ritzau/FINANS

Mathias Hagemann-Nielsen

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder