Unidanmark 12 mdr.: Gebyr- og provisionsindtægter 2.283 mio. kr. (1.932 mio. kr.)
København--11. februar--NetPosten--Gebyrer og provisionsindtægter (netto) i Unidanmark-gruppen er steget med 352 mio. kr. til 2.283 mio. kr. Stigningen i gebyrindtægterne er en fortsættelse af tendensen i de senere år. Gebyrer og provisionsindtægter udgør nu 24 pct. af de samlede nettorente- og gebyrindtægter mod 22 pct. i 1997.
De stigende gebyrindtægter kommer især fra øgede indtægter fra handel med værdipapirer og stigende formueforvaltningsgebyrer.
Værdipapirhandlen med kunder er forøget bl.a. som følge af det vedvarende lave danske og internationale renteniveau, som har gjort afkastet ved investering i aktier, obligationer og investeringsbeviser mere attraktivt sammenlignet med opsparing i form af traditionelle indlån.
Formueforvaltningsgebyrerne viser en stærk vækst, hvilket bl.a. afspejler en forøget formue under forvaltning fra både private og institutionelle investorer.
Gebyrer og provisionsindtægter (netto)
Mio. kr. 1997 1998
Lånesags- og arbejdsprovisioner mv. 596 657
Depotgebyrer 106 113
Garantiprovision og remburs 301 343
Fonds- og valutagebyrer 748 860
Formueforvaltningsgebyrer 229 351
Øvrige -48 -41
Gebyrer og provisionsindtægter (netto) 1.932 2.283