USA/åbning: Futures peger ned på amerikansk lukkedag

Udgivet den 09-01-2025  |  kl. 15:39  |  

Der er torsdag statsbegravelse af den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter, og i den anledning holder de amerikanske finansmarkeder lukket.

Men futures for de tre store amerikanske aktieindeks er i handel, og de peger nedad med omkring 0,2 pct. for det brede S&P 500-indeks, og med 0,2 pct. for det teknologidominerede Nasdaq-indeks. For de 30 store aktiers Dow Jones-indeks handles futuren med et minus på 0,1 pct.

Onsdag steg S&P 500-indekset steg knap 0,2 pct., og Dow Jones-indekset desuden 0,3 pct., mens Nasdaq-indekset satte sig 0,1 pct.

Med børslukning torsdag kan de amerikanske aktiehandlere holde pause frem mod fredagens offentliggørelse af den vigtige arbejdsmarkedsrapport for december, som imødeses som endnu et fikspunkt for den amerikanske centralbanks beslutning om den fremtidige rentebane.

I sin pengepolitik skal banken vedholdende afveje hensynet til bekæmpelse af inflationen mod hensynet til arbejdsmarkedet. Et stærkt arbejdsmarked øger bankens mulighed for at modvirke eller stabilisere inflation gennem en stram pengepolitik.

Forventningen til fredagens nøgletal er ifølge Bloomberg News, at de vil vise, at jobskabelsen uden for landbruger i december faldt til 165.000 fra 227.000 måneden før, men at arbejdsløsheden forblev uændret på 4,2 pct. Et andet mål for styrken i arbejdsmarkedet er udviklingen i timelønningerne, og de ventes at vise en aftagende stigning på 0,3 pct. på månedsbasis fra 0,4 pct. måneden før.

Yderligere kan aktiehandlerne se frem mod den næsten eksplosive indledning på den amerikanske regnskabssæson for fjerde kvartal, når der onsdag og torsdag i næste uge kommer regnskaber fra de finansielle giganter JPMorgan, BNY Mellon, Wells Fargo, Goldman Sachs, Citigroup, Bank of America og Morgan Stanley.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne