USA/åbning: Indleder store bankdag med negativ undertone

Udgivet den 12-10-2017  |  kl. 15:43  |  

De amerikanske aktiemarkeder indleder store bankdag med en lidt nølende negativ undertone, hvor de tre ledende amerikanske aktieindeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, kort tid efter åbningen falder 0,1-0,2 pct.

Storbankerne JPMorgan og Citigroup har før åbningen offentliggjort de kvartalsrapporter, der for alvor sætter gang i den amerikanske regnskabssæson for tredje kvartal. Og kort efter åbningen trækker de to finansaktier i den positive retning.

JPMorgans indtægter løb op i 26,2 mia. dollar i kvartalet, mens analytikernes bud lå mellem 25,43 og 25,80 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Også på bundlinjen klarede JPMorgan sig bedre end ventet, selv om nedskrivningerne på udlån overraskede til den negative side. Indtjeningen per aktie blev 1,76 dollar mod forventning om 1,65 dollar ifølge Bloomberg News' indsamlede estimater.

Citigroup har også leveret over forventning med en indtjening per aktie på 1,42 dollar, mens analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News havde ventet et overskud på 1,32 dollar per aktie.

De samlede indtægter blev på 18,2 mia. dollar i kvartalet. Her havde analytikerne ventet 17,9 mia. dollar, viste estimaterne fra Bloomberg News.

JPMorgan handles med et plus på 0,2 pct. i den indledende handel, mens Citigroup stiger 0,6 pct. fra handelsstart.

Bag sig har handlerne blandt andet referatet fra seneste møde i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, som viste fortsat uenighed om en renteforhøjelse inden årsskiftet, selv om "mange" deltagere fortsat vurderer det som "sandsynligvis berettiget."

Yderligere kan handlerne finde inspiration i torsdagens nøgletal for nytilmeldte ledige i sidste uge, som før åbningen viste en tilgang på 243.000 nye ledige mod en forventning om 250.000 nye ledige ifølge Bloomberg News.

Samtidig kom der tal for udviklingen i producentpriserne i september. De steg helt som ventet 0,4 pct. på månedsbasis og med 2,6 pct. på årsbasis.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
21:38:01

 
-1,64%
 
16:50:01

 
0,00%
 
21:38:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder