USA/åbning: Moderate stigninger fra start

Udgivet den 19-06-2012  |  kl. 15:45  |  

De amerikanske aktiebørser åbner som ventet med pil opad fra start. Dow Jones-indekset stiger med 0,5 pct., mens Nasdaq og S&P stiger med henholdsvis 0,7 pct. og 0,5 pct.

Det sker på dagen, hvor den amerikanske centralbank har påbegyndt et todages møde, hvor der blandt andet skal diskuteres mulige stimuli, som skal holde hånden under den amerikanske økonomi, og hvor markederne i spænding venter på et resultat af regeringsdannelsen i Grækenland.

Transportgiganten Fedex åbner med en lille stigning på 0,5 pct., selv om selskabet i formarkedet lå til et fald på 1,8 pct., efter at selskabet kom med regnskab for regnskabsåret 2011/2012, hvor specielt forventningerne til fremtiden skuffede. I fjerde kvartal havde Fedex en indtjening per aktie på 1,99 dollar mod estimeret 1,92 dollar, mens omsætningen landede på 11,0 mia. dollar mod ventet 11,2 mia. dollar. Fedex måtte dog skuffe markedet, da man blot ser en indtjening per aktie i første kvartal på 1,45 til 1,60 dollar mod markedets forventning på 1,70 dollar.

Walgreen falder med 4,3 pct. oven på nyheden om, at selskabet har betalt 6,7 mia. dollar for en aktieandel på 45 pct. af butikskæden Boots.

Medicinalselskabet Eli Lilly stiger med 0,6 pct., efter at selskabet har oplyst, at det genoptager sit aktietilbagekøbsprogram, som blev igangsat tilbage i 2000. Tilbage i programmet er 420 mio. dollar, som ventes tilbagekøbt inden udgangen af 2012.

It-virksomheden Oracle Corporation stiger med hele 5,5 pct., efter at selskabet kom med årsregnskab for 2011/2012. Regnskabet overraskede markedet positivt med en indtjening per aktie på 82 cent mod en forventning på 78 cent. Forventningerne til første kvartal ligger ligeledes pænt i forhold til analytikernes forventninger.

Amerikanske nøgletal, der kom klokken 14.30, viste en stigning i antallet af byggetilladelser til 780.000 enheder fra 723.000 måneden før. Her var konsensus blandt analytikerne, ifølge Bloomberg News, 730.000 tilladelser. Det påbegyndte boligbyggeri i USA faldt omvendt til 708.000 enheder fra 744.000 i april. Her var der ventet 722.000 enheder blandt analytikerne.

/ritzau/FINANS

Martin Mogensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter