USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq

Udgivet den 08-11-2024  |  kl. 15:38  |  

Det tegner ved åbningen fredag til en endnu en grøn dag på Wall Street - og dermed fortsætter torsdagens rekordridt, hvor de teknologitunge sektorer trak frem. Investorerne glædede sig fortsat over Donald Trumps sejr i tirsdagens præsidentvalg på grund af udsigten til skattelettelser og deregulering.

I de første handler fredag stiger det brede S&P 500-indeks med 0,2 pct., og der er udsigt til rekord nummer 50 i år. Dow Jones stiger 0,2 pct. i de første handler, og Nasdaq-indekset ligger også i rekord efter et plus på 0,1 pct. i den indledende handel.

Samlet er Dow Jones og S&P 500 på vej mod deres bedste uge i næsten et år, mens Nasdaq er på vej mod sin bedste i to måneder.

- Denne uges bevægelser på aktiemarkedet har været ekstreme og siger meget om, hvor meget markedet elsker at have vished, hvilket vi har nu, hvor resultatet af præsidentvalget er kendt, siger Clark Geranen, chefmarkedsstrateg hos Calbay Investments, til Reuters.

- Hvis S&P 500 nærmer sig indeks 6000, kan det skabe endnu større interesse for aktier blandt investorerne, da der stadig er masser af penge på sidelinjen, siger han.

Torsdag satte den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sin toneangivende rente ned med 0,25 pct.point., og formand Jerome Powell gav efterfølgende ikke tegn på, at banken vil hoppe en rentesænkning over til december.

- Stærk indtjening og økonomisk vækst kombineret med det kraftige skub fra Federal Reserve vil fortsætte med at drive markedet op på mellemlangt sigt, siger Michael Brown, seniorstrateg hos Pepperstone, til Reuters.

NVIDIA MED STØRSTE MARKEDSVÆRDI

Chipkæmpen Nvidia blev torsdag den første koncern i historien til at overgå en markedsværdi på 3600 mia. dollar torsdag. Markedsværdien kom op på 3652 mia. dollar mod Apples på 3438 mia. dollar.

Fredag fortsætter chipkoncernen frem med et plus på 0,3 pct. til 149,29 dollar - og endnu en rekord, hvis plusset holder dagen igennem. Apple gik frem i torsdagens marked med et plus på 2,1 pct.. Fredag får Apple i starten af handelsdagen frem med 0,5 pct.

AIRBNB VEKSLER PLUS TIL MINUS

Airbnb, der lejer boliger ud via en app, steg i første omgang med omtrent 13 pct. i torsdagens eftermarked efter sit regnskab - men siden er stemningen vendt.

Aktien dykker 8,8 pct. i de første handler på trods af nyheden om, at selskabet i fjerde kvartal har lovet en større stigning i bestillingen af overnatningerne i forhold til tredje kvartal, hvor der var en vækst på 8,5 pct. mod ventede 7,7 pct.

For hele regnskabsåret har Airbnb samtidig løftet sin ventede overskudsgrad, målt på justeret EBITDA, til 35,5 pct. fra førhen "mindst 35 pct.", men det er ikke langt over forventningen i markedet på 35,4 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling