USA/åbning: Skidt start med Tesla og Apple blandt taberne

Udgivet den 05-03-2024  |  kl. 15:36  |  

De toneangivende indeks er farvet røde fra åbningen på det amerikanske aktiemarked tirsdag, hvor blandt andet Tesla og Apple er under pres efter et par negative nyheder.

S&P 500-indekset, der mandag en overgang satte rekord, men siden vendte snuden nedad og lukkede 0,1 pct. lavere, er faldet ekstra 0,4 pct. fra åbningen. Det teknologitunge Nasdaq-indeks dykker endnu mere med 0,8 pct., mens Dow Jones-indekset nøjes med et fald 0,3 pct.

DÅRLIGT NYT TIL TESLA

Tesla taber ekstra 2,5 pct. oven i en massiv nedtur på over 7 pct. mandag, hvor der kom nye tal for billeverancerne fra selskabets fabrik i Shanghai.

I alt 60.365 biler blev sendt afsted fra fabrikken i februar, hvor Kina har fejret kinesisk nytår, og det var det laveste antal i et år og et fald på 19 pct. fra samme måned sidste år, skriver Bloomberg News.

Tirsdag er der desuden skidt nyt om fabrikken nær Berlin. Her er produktionen indstillet på grund af et strømnedbrud. En gruppe ved navn Volcano Group har påtaget sig ansvaret for en ildspåsættelse ved en elmast, der skulle have ført til nedbruddet.

APPLE PRESSES I KINA

Der er også pres på Apple fra åbningen.

Selskabets iPhone-salg i Kina faldt overraskende med 24 pct. i løbet af de første seks uger af i år. Det skyldes blandt andet stigende konkurrence fra den store kinesiske rival Huawei, viser en uafhængig undersøgelse lavet af Counterpoint Research ifølge Bloomberg.

Apple-aktien falder 2,3 pct. i de første minutters handel.

CHIPSELSKAB RAMT AF KRAV OM LICENS

I chipsektoren falder Advanced Micro Devices med 2,6 pct., efter at de amerikanske myndigheder har meddelt selskabet, at en chip beregnet til kunstig intelligens og særligt skræddersyet for det kinesiske marked er for kraftfuld til, at chippen kan sælges til Kina uden en særlig licens fra det amerikanske handelsministerium. Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder.

Fra regnskabsfronten er der kommet opløftende nyt fra detailkæden Target. Aktien stiger over 10 pct., efter at indtjeningen i regnskabsårets fjerde kvartal, der løb til og med januar, viste sig at være en del bedre end ventet. Målt per aktie blev overskuddet 2,98 dollar, mod ventet 2,40 dollar blandt analytikere ifølge Bloomberg News.

I regnskabsåret 2024/25 venter Target et justeret resultat per aktie 8,6-9,6 dollar og en vækst i det sammenlignelige salg på 0-2 pct.

Begge dele lever op til analytikernes forventninger om et overskud på 9,12 dollar per aktie og 1,0 pct. fremgang i det sammenlignelige salg.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel