USA/åbning: Teknologiaktier går til vejrs - rygter løfter Intel

Udgivet den 30-08-2024  |  kl. 15:44  |  

Plusserne har tag i det amerikanske aktiemarked fra åbningen fredag, hvor Intel stiger på rygter om en mulig opsplitning, mens Dell Technologies rider videre på den store interesse om kunstig intelligens, eller AI.

Det gælder også chipaktien Marvell Technognologies. Marvell har præsenteret et stærkt regnskab og lovende salgsforventninger til tredje kvartal, hvilket ifølge analytiker Mark Lipacis fra Evercore skyldes, at man også her nyder godt af den voksende brug af kunstig Intelligens, skriver Bloomberg.

Det teknologitunge Nasdaq-indeks er åbnet 0,8 pct. højere, fulgt af S&P 500-indekset, der stiger 0,5 pct. Dow Jones-indekset halser lidt efter, men stiger trods alt 0,4 pct.

Fremgangen var allerede afspejlet på futuremarkedet inden nøgletal ved 14.30-tiden viste, at den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsindiktor, PCE kerne, var uændret 2,6 pct. på årsbasis i juli. Det var en tangering af det laveste niveau siden marts 2021 og en anelse lavere end økonomernes estimat på 2,7 pct.

FLOT REGNSKAB FRA DELL

For Dell har åbningen budt på et kursløft på 2 pct. oven på kvartalsregnskabet torsdag aften.

- Vores AI-momentum accelererede i andet kvartal, og vi har set en stigning i antallet af virksomhedskunder, der køber AI-løsninger hvert kvartal, siger Dells driftsdirektør Jeff Clarke ifølge regnskabet.

Efterspørgslen efter selskabets AI-optimerede servere var på 3,2 mia. dollar i andet kvartal mod 2,6 mia. dollar kvartalet før.

I kvartalet omsatte selskabet for 25 mia. dollar, hvilket var 9 pct. mere end i samme periode sidste år - og over analytikerforventningerne ifølge Bloomberg News på 24,5 mia. dollar. Nettoresultatet steg desuden 7 pct. til 1371 mio. dollar, hvilket ligeledes var bedre end ventet.

SPEKULATIONER OM OPSPLITNING AF INTEL

I it-sektoren stiger også Marvell med 7 pct., mens Intel ligger 5,5 pct. højere.

Det sker, efter at Bloomberg News kan berette, at Intel overvejer en opsplitning af selskabet i to inden for henholdsvis chipdesign og fremstilling af chips.

Det fortæller anonyme kilder til nyhedsbureauet.

Der er fredag også rift om Emergent Biosolutions, der stiger 8 pct. fra åbningen, efter at vaccineselskabet har fået godkendt sin koppevaccine Acam2000 i USA til forebyggelse af mpox, tidligere kendt som abekopper. Dermed har danske Bavarian Nordic ikke længere den eneste godkendte mpox-vaccine i USA.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Rentefald i den korte ende efter blandet pose nøgletal
06:32 USA/lukning: Tesla sendt ned før vigtig teknologidag i lyserødt marked
06:30 Kalender med link - fredag den 11. oktober
17:56 Europa/lukning: Saab ramt af amerikansk forespørgsel - GSK gik til vejrs
17:11 Feds Goolsbee affejer inflationsskuffelse: Trenden viser fornuftig udvikling
17:09 Torsdagens obligationer: Renterne endte næsten uændrede efter amerikanske inflationstal
17:07 Torsdagens aktier: DSV og de grønne aktier hang i bremsen
16:52 Novos køb af Catalent vækker bekymring: Amerikansk senator vil have handelen kulegravet
16:38 Vestas og Fortum begraver stridsøksen: Indgår forlig i sag om russisk projekt
15:37 USA/åbning: Sur åbning med Tesla i fokus inden Robotaxi-arrangement
15:03 Danske Bank: Stigende transportpriser bag inflation til den høje side i USA
14:57 Unibrews kursmål hæves til 440 kr. fra 410 kr. hos Jefferies
14:42 Overraskende høj amerikansk inflation får afmålt reaktion
14:37 Inflationen i USA når laveste niveau siden februar 2021 - men kerneinflationen tager til
14:32 En del flere nytilmeldte ledige amerikanere end ventet i sidste uge
14:17 Tesla vil præsentere selvkørende bil på Robotaxi Day
14:01 USA/tendens: Tesla i fokus op til Robotaxi-arrangement - Futures falder
13:43 Nordea og Danske Bank får snittet kursmålene til hos amerikansk børshus
12:56 Medier: Selskab bag Louis Vuitton vil købe fransk fodboldklub
12:53 Mindre banker opjusterer - turen er nu kommet til DAB