USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge

Udgivet den 29-04-2024  |  kl. 15:40  |  

Tesla og Apple er mandag med til at drive de amerikanske aktiemarkeder højere, hvor førstnævnte stiger på et samarbejde med Baidu om en kørselsassistent i Kina og sidstnævnte på en løftet anbefaling.

Fredag var især positiv for en række af de store teknologiselskaber heriblandt Googles moderselskab Alphabet og Microsoft, der i forbindelse med deres regnskaber genfødte optimismen vedrørende kunstig intelligens, AI.

Samlet gav det et plus på 2 pct. til Nasdaq-indekset, mens S&P 500-indekset endte 1 pct. højere.

Mandag fortsætter den grønne bølge med plusser på 0,5 pct. til Nasdaq-indekset, 0,3 pct. til S&P 500-indekset og 0,2 pct. til Dow Jones-indekset.

Prissætningen af selskaberne i teknologisektoren "ser ikke krævende ud", og præmien på de største selskaber "er begrundet i deres stærke indtjeningsmomentum," vurderer UBS Global Wealth Management-strateger ledet af Mark Haefele ifølge Bloomberg News.

- Med fortsat robuste forhold for teknologiselskaberne, især fra big tech i første kvartal, fortsætter vi med at fremhæve, at den seneste korrektion har givet interessante indgangspunkter for teknologi- og AI-relaterede aktier, skriver strategerne i et notat:

- Vi mener ikke, at betingelserne er klar til, at USA begynder at sænke renten. Men vi venter, at inflationen og den økonomiske vækst vil aftage noget i 2024.

Netop renten kommer i søgelyset onsdag, når den amerikanske centralbank afslutter sit todages møde med en rentemelding. Ugen byder også på jobrapport og regnskaber fra teknologisværvægtere såsom Apple og Amazon.

TESLA NÆRMER SIG LANCERING AF AUTOPILOTFUNKTIONER I KINA

Tesla nærmer sig lanceringen af sin avancerede kørselsassistent i Kina. Det sker gennem et samarbejde med kinesiske Baidu, der står for kortlægnings- og navigationsfunktioner.

Med samarbejdet vil Tesla kunne udrulle sine selvkørende funktioner i Kina, beretter Bloomberg News.

Aftalen er kommet i stand, efter at Teslas administrerende direktør, Elon Musk, i weekenden ifølge Bloomberg News uannonceret gjorde visit i Kina for at få en godkendelse af autopilotfunktionerne i hus.

Meldingen bliver modtaget med kyshånd på børsen, idet investorerne sender aktien op med 10,7 pct.

APPLE FÅR HÆVET ANBEFALING

Apple åbner med en stigning på 2,7 pct., efter at finanshuset Bernstein har hævet anbefalingen for aktien til "outperform" fra "market perform".

Analytiker Toni Sacconaghi vurderer, at problemerne i Kina er mere "cykliske end strukturelle", og han fremhæver, at teknologigigantens salgsudvikling i landet har vist sig at være mere volatil end i hele det samlede selskab.

Blandt de store teknologiselskaber er der også fremgang på 2,1 pct. til Amazon.com og 1,3 pct. til AMD. Blandt fredagens store vindere ligger Nvidia, Microsoft og Alphabet med fald i intervallet 0,7-1,6 pct.

Heartland Financial USA stiger 15,7 pct., efter at UMB Financial Corp. har bekræftet, at det vil købe bankkoncernen i en ren aktiehandel til en værdi af cirka 2 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder