USA: Fed ser split mellem husholdninger og erhvervslivets forbrug

Udgivet den 18-09-2019  |  kl. 20:15  |  

(Opdateres)

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænkede som ventet sin toneangivende rente onsdag med 25 basispoint til intervallet mellem 1,75 og 2,00 pct.

I sin rentemeddelelse fremhæver centralbanken i forhold til det seneste rentemøde, at de amerikanske husholdningers forbrug er steget med en "stærk" fart mod førhen at have "gået op fra tidligere". omvendt understreger Federal Reserve også, at det går den anden vej for erhvervslivets investeringer og eksporten, der er "svækket" mod en tidligere formulering om, at investeringerne har været "bløde".

Centralbanken fastholder dog andre centrale beskrivelser af økonomien. Arbejdsmarkedet er fortsat "stærkt", og den økonomiske aktivitet stiger med "moderat" hast. Jobskabelsen har været "solid", og arbejdsløsheden er stadig "lav".

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯