USA foreslår told på franske varer for 2,4 mia. dollar
USA foreslår at indføre told på franske varer til en værdi af 2,4 mia. dollar. Det sker som modsvar på en fransk skat på digitale serviceydelser, skriver Bloomberg News.
I en meddelelse fra den amerikanske handelsrepræsentants kontor fremgår det, at amerikanerne anser den franske skat for diskriminerende over for amerikanske selskaber.
- Beslutningen i dag sender et klart signal om, at USA vil skride ind over for digitale skattebestemmelser, som diskriminerer eller på anden måde pålægger amerikanske virksomheder urimelige byrder, siger chefen for kontoret, Robert Lighthizer, ifølge meddelelsen.
Han siger samtidig, at kontoret overvejer at kigge på digitale skatter i Østrig, Italien og Tyrkiet for at se, om de bør give anledning til modforanstaltninger.
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›