USA-luk: Fald mindsket i løbet af tirsdagen

Udgivet den 09-05-2012  |  kl. 04:06  |  

De amerikanske aktiemarkeder åbnede med betydelige fald ovenpå nyheden om at de nyvalgte græske partier havde svært ved at danne regering, men faldene blev mindsket i løbet af handelsdagen og det endte med en moderat tilbagegang. Computerspilproducenten Electronic Arts og fastfoodkæden McDonald's faldt begge tilbage grundet svage tal fra de to virksomheder.

Dow Jones-indekset lukkede 0,6 pct. lavere i 12.932, mens S&P 500-indekset faldt 0,4 pct. til 1.364. Det teknologitunge Nasdaq-indeks tabte 0,4 pct. til 2.946.

Fastfoodkæden McDonald's globale salgsvækst blev på 3,3 pct. i butikker, der har haft åbent mere end 13 måneder i april, hvilket skuffede i forhold til analytikerprognosen på 4,3 pct. Det var den laveste vækst i april siden 2005, hvor salgsvæksten var på 2,5 pct. McDonald's lukkede 2,1 pct. lavere i 93,55 dollar.

Electronic Arts dykkede 4,3 pct. til 14,48 dollar. Den amerikanske spilproducent, der blandt andet står bag det populære fodboldspil FIFA, aflagde sent mandag regnskab for selskabets fjerde kvartal som skuffede med forventningerne til første kvartal. Både omsætning og indtjeningen i fjerde kvartal var en smule over analytikerkonsensus.

Den amerikanske Bavarian Nordic-konkurrent Dendreon kom mandag efter lukketid med regnskab for første kvartal, hvilket pressede Dendreon-aktien ned 25,2 pct. til 8,75 dollar. Omsætningen var en smule under analytikernes forventning, mens tabet på 70 cent per aktie var større end det ventede tab på 64 cent per aktie. Efterfølgende sagde Dendreon, at selskabet fortsat ser stigende og stærk efterspørgsel af Provenge, men at selskabet omsætningsvækst kun vil være et lavt etcifret tal i andet kvartal fra første kvartal.

Fossil faldt dramatiske 37,6 pct. til 78,52 dollar. Den amerikanske producent af ure aflagde regnskab for første kvartal, hvor omsætningen på 589,5 mio. dollar var under analytikernes forventning på 617,9 mio. dollar. Selskabet tilskriver det svage salg til den økonomiske afmatning i Europa. Selskabet sænkede samtidig sin indtjeningsprognose for 2012.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

12:58 Europa/aktier: Tyske kemiaktier trækker ned mens britisk Coloplast-rival lyser op
12:56 Opec sænker forventningerne til efterspørgslen for fjerde måned i træk
12:36 Amerikansk byggemarkedskæde opjusterer efter efterårsstorme
12:32 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab - NY
12:29 Obligationer/middag: Svage tyske nøgletal presser renter nedad
11:51 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab
11:23 Verdens største murstensproducent nedjusterer efter vedvarende modvind på nøglemarkeder
11:02 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer markant
10:45 Vodafone under pres efter sløje tyske signaler: Ny lovgivning lægger pres på indtjening
10:16 Vestas-aktie krydser smertefuld grænse med aktie under 100 kr. for første gang i fire år
09:33 FLSmidth belønnes stort for stærkt regnskab i ellers dybrødt marked
09:30 Trump blive gavnlig for FLSmidths Cement mener finansdirektør - men usikkert for Mining
09:19 Aktier/åbning: FLS stråler i rød aktieåbning
09:13 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:59 Obligationer/åbning: Næsten uændret rente på talfattig men talerig dag
08:50 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
08:41 Mærsk rammes af millionkrav fra Adidas efter containere er forsvundet
08:32 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til rød dag - FLS i fokus fra morgenstunden
08:22 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på skuffelse over Kinas nye støttepakke