USA / Luk: Stigninger efter nøgletalsfremgang

Udgivet den 29-05-2013  |  kl. 05:28  |  

De amerikanske aktiemarkeder vandt tirsdag en del af sidste uges tabte terræn tilbage efter en større end ventet stigning i de amerikanske boligpriser. Samtidig hjalp en del mindre nøgletal med at opretholde en generelt positiv stemning handelsdagen igennem. Smykkeproducenten Tiffanys blev løftet efter et bedre end ventet regnskab og medicinalselskaberne Merck og Eli Lilly steg efter løftede anbefalinger hos finanshuset Jefferies.

Dow Jones-indekset steg 0,7 pct. til 15.409, men S&P 500-indekset blev løftet 0,6 pct. til 1.660. Det teknologitunge Nasdaq-indeks lukkede 0,9 pct. højere i 3.488.

Tiffany lukkede 4,0 pct. højere i 79,22 dollar. Den amerikanske smykkeproducent kom med sit regnskab for første kvartal, hvor både omsætningen på 895 mio. dollar overgik analytikerprognosen på 854 mio. dollar. Specielt indtjeningen overraskede i forhold til analytikernes forventninger. Indtjeningen hos Tiffany steg samlet set med 10 pct. til 89 mio. dollar eller 70 cent pr. aktie, hvilket var markant bedre end analytikernes forventninger på 52 cent pr. aktie.

Den amerikanske medicinalgigant Merck steg 1,0 pct. til 47,62 dollar og Eli Lilly stiger 0,7 pct. til 54,54 dollar efter finanshuset Jefferies hævede anbefalingen på førstenævnte til køb fra hold og på sidstnævnte til hold fra underperform. Merck fik også hævet sit kursmål til 54 dollar fra 48 dollar, og analytikeren Jeffrey Holford forventer, at aktionærerne vil efterspørge frasalg af et eller to ikke-kerne forretningsområder, hvilket kan inkludere Animal Health og Consumer Health.

Apple lukkede 0,8 pct. lavere i 441,44 dollar. Den amerikanske teknologigigant Apple planlægger at fordoble opløsningen på sin næste iPhone-model til 1,5 mio. pixel fra de nuværende 730.000 pixels på iPhone 5-modellen. Det skrev AppleInsider, der henviste til den kinesiske hjemmeside Weiphone.

Google stiger 0,9 pct. til 881,27 dollar efter ejeren af YouTube vil indgå et partnerskab med CNN og BuzzFeed Inc. om at introducere en ny online videokanal. Det skrev Wall Street Journal, der citerede koncernchef hos BuzzFeed, Jon Steinberg.

På makrosiden kom der tirsdag eftermiddag lidt tal for det amerikanske boligmarked, hvor boligpriserne fra S&P/CaseShiller viste en stigning på 1,12 pct. i marts sammenlignet med en oprevideret stigning på 1,32 pct. i februar. Analytikerne havde ventet en mindre stigning på 1,00 pct. i marts.

Der kom tirsdag eftermiddag også tal for den amerikanske forbrugertillid for maj, som viste en kraftig fremgang til 76,2 i maj fra opreviderede 69,0 i april, hvor forbrugertilliden her var steget kraftigt fra 61,9 i marts. Analytikerne havde ventet en mindre stigning til 71,2 i maj.

Der kom ligeledes tal for det amerikanske regionale erhvervstillidsbarometer fra Richmond, som viste en forbedring til minus 2 i maj sammenlignet med minus 6 i april. Analytikerne havde ventet en mindre forbedring til minus 4 i maj.

Renten på den 10-årige amerikanske statsobligation var tirsdag eftermiddag steget til 2,10 pct. efter at have været i 2,008 pct. tidligere på dagen. Det var det højeste niveau siden april 2012 og det kommer i kølvandet af opgørelsen over den amerikanske forbrugertillid for maj.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea
07:43 Råvarer: Udsigt til større produktion og svag efterspørgsel sænker oliepriserne
07:38 Vestas får sænket anbefalingen til "hold" af tysk finanshus
07:22 Obligationer/tendens: Små renteløft i sigte efter sene amerikanske plusser
07:09 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea efter regnskab
06:41 Novo får skåret kursmål af Argus
06:40 Asien: Uvished præger aktiehandlen efter amerikanske inflationsdata