USA og Kina indgår mindre aftale i handelsforhandlingerne

Udgivet den 11-10-2019  |  kl. 22:33  |  

USA og Kina har fredag indgået en delaftale i forbindelse med ugens handelsforhandlinger i Washington.

Det oplyste USA's præsident Donald Trump fredag aften på et pressemøde.

- Vi er nået frem til en meget substantiel fase et-aftale, sagde Donald Trump i det Hvide Hus, ifølge The Wall Street Journal.

Den delvise aftale kan blive underskrevet allerede i november af Trump selv og af Kinas præsident, Xi Jinping. Det ventes at tage tre til fem uger at udarbejde aftalens fulde ordlyd.

Delaftalen betyder, at planlagte toldforhøjelser på kinesiske varer i næste uge ikke træder i kraft. Her var planen, at tolden på varer for 250 mia. dollar skulle løftes til 30 pct. fra 25 pct.

Til gengæld vil Kina øge sine indkøb af amerikanske landbrugsvarer betydeligt, for mellem 40 og 50 mia. dollar, ligesom Kina vil give indrømmelser på området for intellektuel ophavsret, inden for finansielle tjenester og på valutaområdet.

De planlagte nye tariffer på varer fra Kina for 300 mia. dollar til midten af december er derimod endnu ikke aflyste. Ifølge Robert Lighthizer, USA's handelsrepræsentant, har præsident Trump endnu ikke truffet en beslutning på dette område, skriver The Wall Street Journal.

Delaftalen fredag er det første gennembrud i den 18 måneder lange handelskrig mellem verdens to største økonomier, og præsident Trump understregede, at den er et led i en bredere handelsaftale.

Aftalen omfatter dog ikke udfordringerne omkrig Huawei, den kinesiske tele- og teknologikæmpe, som USA har sat på sin sorte liste.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Kina❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler