USA: Stigninger kan øjnes - olieprisen lavere

Udgivet den 27-02-2006  |  kl. 15:16  |  

Der er gode muligheder for et positivt amerikansk marked, da der fokuseres på den lavere oliepris. Der sker nemlig fremskridt omkring Irans atomprogram, som nu eventuelt vil blive ført videre i samarbejde med det russiske atomprogram.

Det vil medføre mere stabilitet og sikkerhed omkring Irans aktiviteter, hvilket har sendt olieprisen ned til 62,3 USD per tønde.

Kort før åbningen på det amerikanske marked lå S&P futures 0,1 pct. højere, mens Nasdaq futures var oppe med 0,2 pct. Der er derfor små tegn på, at investorerne kan vente en moderat positiv dag.

Kl.16:00 kommer der tal for salget af nye boliger i januar.

Udgivet af: NPinvestordk