USA/aktier: Apple blæst frem af investor

Udgivet den 14-08-2013  |  kl. 07:02  |  

De store amerikanske aktieindeks sluttede tirsdagens handel i beskedne plusser - ført an af blandt andre teknologikæmpen Apple.

Dow Jones Industrial Average steg 0,2 pct. til 15.451, Nasdaq-indekset voksede 0,4 pct. til 3684, mens det brede S&P 500-indeks blev løftet 0,3 pct. til 1694.

Investoren Carl Icahn, der den seneste tid har fået mest opmærksomhed via sin magtkamp med computerproducenten Dells stifter, skrev på Twitter, at han har en "stor" portion aktier i Apple og gav samtidig udtryk for, at han mener, iPhone-producenten er "ekstremt undervurderet". Investoren skulle angiveligt have haft en samtale med Apple-topchef Tim Cook. Her har de to diskuteret muligheden for at gennemføre et stort aktietilbagekøb, som ifølge Carl Icahn vil være fornuftigt. Apple-aktien var tirsdag den næstmest stigende i S&P 500 og voksede 4,8 pct.

Aktien i Eli Lilly sluttede tirsdagen i et plus på 1,7 pct., efter at selskabet offentliggjorde data om et succesfuldt forsøg med selskabets lungekræftmiddel Necitumumab. Eli Lilly regner med at indsende ansøgning til sundhedsmyndighederne inden udgangen af 2014.

Detailhandelsvirksomheden JC Penney faldt 3,7 pct. Bill Ackman valgte at smutte fra sin post i bestyrelsen, efter at han ifølge Bloomberg News har skændtes med selskabets topchefer igennem en længere periode. Ackman sluttede dog sin tid i bestyrelsen af med stor ros til både den administrerende direktør og bestyrelsesformand i JC Penney.

Ved siden af de selskabsspecifikke nyheder fortsatte spekulationerne om, hvornår den amerikanske centralbank vil neddrosle sine pengepolitiske lempelser. Dennis Lockhart, Federal Reserve-chef i Atlanta, understregede i en tale, at det vil afhænge af, hvordan økonomien udvikler sig. Når det sker, "bør det være et varsomt første skridt", sagde Lockhart ifølge CNN Money.

/ritzau/FINANS

Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

07:00 Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal
06:47 Borgerlige partier varsler fælles front for at genvinde tabt tillid
06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres
06:34 Microsoft vil investere 579 mia. kr. i AI-datacentre
06:34 PwC skal vente fire år på landsretsdom om mio.-erstatning
06:32 Asien: Microsofts investeringsplaner sender TSMC og Samsung op i blandet marked
06:30 Kalender med link - mandag den 6. januar
18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan