USA/Deutsche: Kan ikke være andet end optimist

Trods regeringsnedlukning, gældsloft og tvungne nedskæringer er Deutsche Banks cheføkonom, danske Torsten Sløk, optimist på den amerikanske økonomis vegne. Virksomhederne er i god form og en bedring i boligmarkedet tegner godt for banker og forbrugerne.

Dermed er tre ud af fire forudsætninger for en forbedring i hus, hvilket indikerer, at en tilbagevending til pæne vækstrater er lige om hjørnet ifølge cheføkonomen.

FORBEDRET BOLIGMARKED

- Har boligmarkedet det dårligt, så har forbrugerne det dårligt. Og så har bankerne det dårligt. Da finanskrisen kom, kom man ind i en ond cirkel, hvor boligpriserne faldt, hvilket ramte forbrugerne, hvilket så ramte bankerne, sagde Torsen Sløk ved et møde arrangeret af Danmarks Rederiforening og fortsatte:

- Derfor er det altafgørende, at boligpriserne forbedrer sig, så man kan komme fra en ond cirkel ind i en god cirkel.

Det er der mange indikationer af, er ved at ske. Ifølge tal fra Deutsche Bank er antallet af boliger til salg i USA nede omkring 2 mio. Det er et niveau, der svarer til den mere normale periode fra midthalvfemserne frem til omkring 2004, hvor boblen begyndte at vokse.

Samtidig er der sket en klar forbedring i antallet af boliger, der bliver solgt af bankerne efter en bankerot og tvangssalg. I august 2013 var andelen af boliger solgt af nød på 12 pct. mod hele 23 pct. i august 2012.

- Der sker en normaliseringsproces, og det er lige det, vi har ventet på så længe. Hvis boligmarkedet reelt får det bedre, er det et godt tegn for den brede økonomi, sagde Torsten Sløk.

FORTSAT BEDRING I SIGTE

Samtidig ser Deutsche Bank og Torsten Sløk mange tegn på, at der ikke er tale om en kortvarig bedring af boligmarkedet. Krisen har efterladt en masse opsparet efterspørgsel.

Torsten Sløk læner sig op ad tal, der viser, at antallet af 18- til 34-årige, der bor hjemme, er på næsten 32 pct., det højeste i godt 30 år. Samtidigt er antallet af personer i husholdninger steget markant efter krisen brød ud, da forbrugerne ikke finansielt har råderummet til at flytte i egen bolig.

- Skal vi tilbage til gennemsnittet fra 2000 til 2003, så svarer det til en ophobet efterspørgsel på 3 mio. boliger. Så ikke nok med, at vi har en normalisering, vi har også en ophobet efterspørgsel, der venter på at komme ud på markedet, sagde økonomen.

FORBRUGERNE HAR DET BEDRE

Det bedrede boligmarked, samt udvikling generelt, har da også udmøntet sig i en bedring for den amerikanske forbruger.

- Ofte siger man, at gennemsnitsindkomsten for de amerikanske husholdninger er faldet. Men det er et spørgsmål om, at antallet af enlige mødre og fædre er steget. Det vil sige, at den gennemsnitlige husholdning ser helt anderledes ud end de tal, den bliver sammenlignet med. Det fordrejer statistikken, sagde Torsten Sløk.

Deutsche Banks tal viser, at andelen af alenemødre og fædre er steget fra godt 25 pct. i 1987 til lige under 35 pct. i 2012.

- Statistisk set er det en myte, at husholdningerne er blevet fattigere, sagde Torsten Sløk.

Derudover er formuerne steget markant siden 2009 og ligger nu i historiske høje niveauer.

OPTIMISMEN RÅDER

- Hvordan kan jeg ikke være optimist, når jeg ser på disse tal?, spørger Torsten Sløk retorisk og understreger, at den skæve indkomstfordeling i USA gør, at stigende formuer har en større effekt på forbruget end i eksempelvis Danmark.

Samlet betyder det, at selvom den offentlige sektor har sin egen krise, der hæmmer økonomien, så er boligmarkedet i bedring, bankernes balancer i bedring, forbrugerne har det bedre og selskaberne er i god form.

- Det korte og det lange er, at den amerikanske økonomi er inde i en god cirkel, hvor det ser gradvist bedre ud, afsluttede Torsten Sløk.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk