USA/lukning: Aktier faldt før vigtige inflationstal - Oracle, Apple trak ned

Udgivet den 13-09-2023  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske aktier faldt tirsdag i kølvandet af et kvartalsregnskab fra Oracle, som viste en opbremsning i cloud-væksten, hvilket sendte nervøsitet ind i handelen med flere teknologinavne.

Og den nervøse stemning fortsætter onsdag morgen, hvor futuresmarkedet indikerer kursfald på 0,1 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet åbner i New York senere på dagen.

Investorerne havde tirsdag også fokus på tre andre væsentlige begivenheder, som satte retningen for vækstsektorerne, nemlig onsdagens vigtige inflationstal for august fra USA, tirsdagens produktlanceringer fra Apple og torsdagens handelsdebut for Arm, der leverer design og software til produktion af chips, og som tegner til at blive årets største børsnotering målt i værdi.

Desuden var der pres på aktierne på grund af de stigende oliepriser, hvilket kan øge den i forvejen høje inflation og dermed udskyde den rentepause fra Federal Reserves side, som markedet håber på.

Det brede S&P 500-indeks faldt 0,6 pct., mens Nasdaq smed 1,0 pct. Dow Jones satte derimod mere beskedne 0,1 pct.

- Historien tirsdag er en kombination af de stigende oliepriser, nervøsitet inden forbrugerpriserne offentliggøres onsdag, og dårlige nyheder fra teknologisektoren. Oracle skuffede, Apple falder omkring sin produktlancering, og Adobe handles ned inden sit regnskab onsdag, lyder kommentaren fra seniorstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.

- Vi ser omvendt fremgang i værdiaktierne, men i S&P 500 vejer vækst mere end værdi. Det er omvendt i Dow Jones, som derfor klarer sig bedre.

ORACLE STRAFFET

I tirsdagens S&P 500-indeks var det først og fremmest energi og finans, som trak op blandt sektorerne. Energi steg med 2,3 pct., da olieprisen igen blev løftet efter en melding fra Opec om, at der i fjerde kvartal vil være et mindre olieudbud end efterspørgsel på 3,3 mio. tønder om dagen. Finans vandt samtidig 0,9 pct.

I den anden ende faldt it-aktierne mest med 1,8 pct., mens kommunikationsservice smed 1,1 pct., og cyklisk forbrug tabte 0,9 pct.

En skuffelse fra Oracle hang over vækstsektorerne, og softwareaktien faldt da også selv med 13,5 pct. På overfladen var regnskabstallene i Oracles første kvartal egentlig godkendte, men underliggende steg cloud-forretningens salg "kun" med 30 pct., hvilket var en opbremsning fra en stigning på 54 pct. i fjerde kvartal og 45 pct. i første kvartal året før.

- Man har gjort for meget lige i relation til, at alt teknologi er godt. Oracle udfordres af andre spillere på cloud-området, og derfor skal den korrigere, når den ikke lever op til forventningerne, påpeger Danske Banks Lars Skovgaard Andersen.

På den baggrund var det svært at finde grønne tal ud for nogen af de store it-navne med minusser til Apple på 1,7 pct. og til Microsoft på 1,8 pct. Apples aktie var i minus hele tirsdagen, men faldt lidt ekstra, vanen tro, da selskabet indledte sin produktpræsentation.

Adobes aktie dykkede også 4,0 pct.

GOOGLE SAGSØGT

I cyklisk forbrug mistede Amazon også 1,3 pct., mens Tesla bakkede med 2,2 pct. For elbilproducenten var det nok blot en mindre afkøling efter mandagens plus på hele 10,1 pct., da investeringsbanken Morgan Stanley i en analyse spåede, at Teslas supercomputer, "Dojo", vil kunne tilføre aktien en værdi på 500 mia. dollar.

I kommunikationsservice faldt Meta Platforms også med 1,9 pct., mens Alphabet mistede 1,2 pct. Her var tirsdagens store historie, at det amerikanske justitsministerium efter et længere tilløb nu endelig har sagsøgt Google for misbrug af monopol inden for søgninger på internettet.

Plusserne blandt de helt store navne skulle findes i energi, hvor Exxon Mobil vandt 2,9 pct., og Chevron steg 1,9 pct. på baggrund af et løft til olieprisen på 1,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Grøn aktiedag forud for Nvidia-regnskab og inflationstal
17:37 Novonesis leverer tocifret vækst i andet kvartal og opjusterer forventningerne
17:16 Novonesis vil udbetale udbytte på 2 kr. per aktie
17:16 Tirsdagens obligationer: Rentestigning efter forsigtig melding fra ECB-medlem
17:04 Tirsdagens aktier: Novonesis vendte minus til plus efter opjustering
16:18 Nordea indgår forlig til 233 mio. kr. i amerikansk hvidvasksag
15:48 Pandora: Domstol vil ikke genåbne Kasi-Jespers konkursbo
15:41 USA/åbning: Eli Lilly løftes i marked med pres på megacap-aktier
15:15 Novo-analytiker om Lillys nye tilbud på fedmemiddel: Er rettet mod en mindre del af markedet
15:13 Amazon betaler 100 mio. dollar for podcast med football-brødre
14:51 Carlsbergs rabat i forhold til forbrugsvareaktier ses som uberettiget af Bank of America
14:32 USA/tendens: Eli Lilly tager fokus efter nyt om priser på vægttabsmiddel
14:27 Sonova kalder nyt topprodukt for paradigmeskifte i industrien
14:08 Europa/aktier: Flad udvikling med øjnene rettet mod Nvidia og inflationstal
13:47 Europa/aktier: Flad udvikling med øjnene rette mod Nvidia og inflationstal
13:22 Aktierådgiver: Nvidia-regnskab har utrolig stor betydning - resultaterne kan sprede sig til andre vækstaktier
13:12 Novos ærkerival sælger vægttabsmidlet Zepbound med rabat på op til 50 pct.
12:32 Genmabs partner får udvidet godkendelse til lungekræftmiddel i EU
11:42 Carlsberg kan lande flere Pepsi-kontrakter med overtagelse af Britvic spår Danske Bank
11:32 Obligationer/middag: Renten stiger en smule sammen med aktierne