Pandora: Domstol vil ikke genåbne Kasi-Jespers konkursbo
Det bliver umiddelbart ikke til et nyt opgør mellem smykkeselskabet og Jesper "Kasi" Nielsen.
Sø- og Handelsretten har afvist at genopåbne konkursboet efter Kasi-Jesper, Kasi Aps, fremgår det af en kendelse, som Finans.dk er i besiddelse af.
Der er ikke kommet nye oplysninger frem, som sandsynliggør, at der vil komme noget nyt ud af en sag mod børsnoterede Pandora, skriver Finans.
Sagen begyndte i 2010, hvor Jesper Nielsen forlod Pandora. Inden havde han haft distributionsrettighederne på Pandoras smykker i flere lande via Pandora CWE, som Kasi Aps var storaktionær i.
Pandora CWE stod for distribution af Pandoras smykker i (Central- og Vesteuropa, hvilket dækker over) Tyskland, Holland, Østrig, Schweiz og Italien.
Da smykkegiganten blev børsnoteret netop i 2010, fik Jesper Nielsen 385 mio. kr. kontant samt en aftale om en yderligere betaling, den såkaldte "earn-out", der ville bestå af korrigeret driftsindtjening (EBITDA) i Pandora CWE i 2014 ganget med tre, men fratrukket 400 mio. kr. og den rentebærende nettogæld ved udgangen af 2014.
Earn-out-aftaler bruges ofte i forbindelse med virksomhedssalg, hvis køberen og sælgeren har svært ved at blive enige om, hvad selskabet er værd. De er typisk konstrueret sådan, at sælgeren får en betaling til at begynde med plus et beløb, der afhænger af den fremtidige indtjening.
I dette tilfælde blev den opgjort til 0 kr. - og Jesper Nielsen har hævdet, at han blev franarret et milliardbeløb fra Pandora.
Siden da har Jesper Nielsen flere gange forsøgt at få hevet Pandora i retten. Men endnu uden held.
Link til originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE17388560/domstol-afviser-at-genaabne-kasije...
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›