USA/lukning: Aktierne faldt før Nvidias regnskab

Udgivet den 29-08-2024  |  kl. 06:32  |  

Nervøsiteten inden Nvidias meget imødesete kvartalsregnskab satte sig onsdag i det amerikanske aktiemarked, som faldt tilbage.

Men trods et bedre end ventet regnskab, højere end ventede forventninger og et øget aktietilbagekøb fra chipkæmpen, var forventningerne skruet så højt op, at aktien faldt markant i eftermarkedet.

Det sætter sine spor i hele future-markedet torsdag morgen, hvor der indikeres kursfald i Nasdaq-indekset på 0,7 pct., mens det bredere marked står til at falde 0,4 pct.

Det var de teknologitunge sektorer, der onsdag trak ned, da investorerne reducerede deres positioner i "de syv store", især i netop Nvidia, i chipselskaberne generelt og i de aktier, som er blevet løftet af entusiasmen for kunstig intelligens.

Aktien i Nvidia, som er steget med mere end 150 pct. i år, har mere end nogen anden tegnet årets aktiefremgang, og derfor er tallene for andet kvartal, som var programsat til efter markedets lukning onsdag, udråbt som årets vigtigste regnskab.

Det brede S&P 500-indekset faldt derfor med 0,6 pct., men det var på et tidspunkt også i minus med 1,2 pct. Nasdaq kom også tilbage fra et fald på 1,8 pct. til et lukkeminus på 1,1 pct. Dow Jones gik samtidig tilbage med 0,4 pct. efter to dage med lukkerekorder.

UDSKYDER ÅRSRAPPORT

Udover Nvidia var der onsdag også pres på en række andre chipnavne. Broadcom faldt med 2,0 pct., Advanced Micro Devices mistede 2,8 pct., og Micron Technology dykkede 3,1 pct.

Der var samtidig også tilbagegang i andre egne af teknologisegmentet med et minus på 0,8 pct. til Microsoft, til Apple på 0,7 pct., til Amazon på 1,3 pct., til Tesla på 1,7 pct., til Alphabet på 1,1 pct. og til Meta Platforms på 0,5 pct.

Inden for AI-temaet var der dog endnu større hug til Super Micro Computer, da aktien tabte hele 19,1 pct. og sank til bunds i S&P 500. Serverproducenten udskød nemlig onsdag indsendelsen af sit årsregnskab til de amerikanske børsmyndigheder, fordi selskabet har brug for mere tid til at vurdere "effektiviteten" i de interne kontroller og finansielle rapporteringer.

Meldingen kom kun dagen efter, at kortspekulanten Hindenburg Research afslørede et væddemål på kursfald i Super Micro Computer og i en rapport talte om "åbenlyse røde flag" i forhold til bogføringen, eksportkontrol og kontrol med sanktionsregler.

VAREHUS STEG

På en ellers rød onsdag var det dog ikke alt, som faldt. Finansaktierne klarede sig igennem med et plus på 0,3 pct. Her steg investeringsselskabet Berkshire Hathaway 0,9 pct. og oversteg for første gang en markedsværdi over 1000 mia. dollar. USA's største bank, JPMorgan Chase, vandt samtidig 0,5 pct., mens Wells Fargo og Bank of America steg 1,4 og 0,7 pct.

Uden for hovedindekset var der også nyt fra detailområdet. Varehuskæden Nordstrom oppræciserede i forbindelse med regnskabet for sit andet kvartal sin prognose, og det blev belønnet med et plus på 4,2 pct.

Abercrombie & Fitch dykkede derimod 17,0 pct. trods et bedre end ventet salg i andet kvartal og en opjustering af salgsvæksten, som altså ikke helt levede op til de høje forventninger i markedet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel