USA/lukning: Store teknologinavne trak Wall Street i grønt

Udgivet den 30-07-2024  |  kl. 06:32  |  

Investorerne så mandag deres snit til at gøre nogle gode handler på en række af de store teknologiaktier, der i sidste uge blev sendt ned.

Der har ellers været et bemærkelsesværdigt skift på aktiemarkedet, hvor investorerne i stigende grad er sevet væk fra de største aktier til fordel for de mindre selskaber.

Men mandag vendte billedet så forud for en travl uge med flere af de helt store regnskaber og et rentemøde i den amerikanske centralbank.

De ledende indeks svingede dagen igennem mellem stigninger og fald, men mod lukningen gik markedet i grønt.

Både det brede S&P 500-indeks og Nasdaq-indekset lukkede med et lille plus på 0,1 pct., mens det smalle Dow Jones faldt tilsvarende 0,1 pct.

Modsat ser det ud tirsdag morgen. Futures indikerer krusfald på 0,2-0,3 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Regnskaber fra fire af de syv store amerikanske teknologiselskaber - "Magnificent Seven" - står højt på de amerikanske aktiehandleres dagsorden for ugen sammen med rentemøde i centralbanken, Federal Reserve, og jobrapporten for juli sidst på ugen.

- Centralbanken og teknologiregnskaberne vil få spotlightet i denne uge. Den fremtidige retning for renten bør være klarere efter pressemødet. De store teknologiselskaber kan give svar på, om investorernes tro på fortsat høje vækstrater er på sin plads, siger Paul Nolte fra Murphy & Sylvest Wealth Management til Bloomberg News.

I ugens løb kommer der regnskaber fra blandt andet Amazon, Apple, Microsoft og Meta. Tirsdag lægger Microsoft for, Meta følger efter onsdag, og torsdag er det Apples og Amazons tur

De tunge teknologiaktier var i god gænge mandag. Bedst gik det Tesla efter positive ord fra finanshuset Morgan Stanley, mens de øvrige aktier lukkede med solide plusser. Kun chipselskabet Nvidia og Faebook-ejeren Meta skilte sig uheldigt ud blandt de syv store med et fald på henholdsvis 1,3 pct. og 0,1 pct.

MCDONALD'S BEDRE END FRYGTET

McDonald's' salg af burgere faldt i andet kvartal. Faktisk var der negativ vækst på tværs af alle fastfoodkædens markeder. Det er første gang, at der ikke er salgsvækst siden 2020, skriver Bloomberg News.

Men det var ikke så slemt som frygtet blandt analytikerne, skriver Bloomberg News, så aktien er vendt fra et fald i formarkedet til et solidt plus i middagshandlen.

Salget hos McDonald's har året igennem været presset af stigende priser hos kæden og pressede økonomier hos kunderne.

I et forsøg på at vinde kunderne tilbage indførte McDonald's en lavprismenu i slutningen af andet kvartal, der indtil videre har vist lovende resultater. Effekten af den nye menu til 5 dollar vil dog tidligst kunne ses i tredje kvartal.

Den justerede indtjening på 2,97 dollar skuffede også sammenlignet med forventningen om 3,07 dollar per aktie.

Burgeraktien klarer skærerne og lukkede med et plus på 4,2 pct.

TESLA UDPEGET SOM FAVORIT

Tesla er nu det foretrukne investeringsvalg blandt amerikanske bilproducenter hos det amerikanske børshus Morgan Stanley, skriver Bloomberg.

Banken har udnævnt Tesla til sin favoritaktie i sektoren i stedet for Ford. Samtidig fastholder Morgan Stanley anbefalingen "overvægt" og sit kursmål for Tesla på 310 dollar. Det er det højeste kursmål blandt analytikere, der har indberettet deres syn på aktien til Bloomberg News.

Det sendte aktien op med 5,6 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport