USA/T-bond: Federal Reserve sendte renterne opad

Udgivet den 18-09-2019  |  kl. 22:12  |  

Tidlige rentefald blev onsdag afløst af stigninger, da den amerikanske centralbank helt som ventet sænkede sin toneangivende rente med 0,25 pct.point, men samtidig ikke indikerede yderligere nedsættelser i år eller til næste år.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 1 basispoint til 1,79 pct.

Det var imidlertid 3 basispoint over renteniveauet, da det danske obligationsmarked lukkede tidligere, og samtidig 5 point højere end lige inden, den amerikanske centralbank kom med sin rentemelding.

Henover onsdagen blev den tiårige rente handlet mellem 1,74 og 1,82 pct.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation steg sideløbende med 2 basispunkter til 1,75 pct., og det var hele 9 basispoint højere end før Federal Reserves rentenedsættelse.

Onsdagens rentesænkning var helt som ventet, men at centralbanken med en splittet rentekomite, hvor en ønskede en dobbelt så stor sænkning og to ønskede en uændret rente, samtidig ikke entydigt indikerede flere nedsættelser de næste 15 måneder, var en skuffelse.

Et flertal, medianen, af bankens 17 chefer pegede i det såkaldte dot-plot-diagram på en uændret rente frem til nytår 2020, mens syv ser en sænkning mere inden nytår 2019. Til sammenligning havde markedet på forkant indregnet to til tre rentesænkninger mere end onsdagens.

- Markedet tolker det som mere høgeagtigt, forklarede Jon Hill, rentestrateg hos BMO Capital, til Reuters.

- Det faktum, at de ikke indikerer yderligere rentesænkninger, vil vi tage med et gran salt. Husk på, at i juni var der heller ingen indikation på, at de ville sænke renten igen i resten af året, og i virkeligheden er formuleringerne i meddelelsen, at de vil agere passende.

Siden juni har Federal Reserve nu hugget renten ned to gange.

Med onsdagens udvikling fladede rentekurven ud til 4 basispoint fra 7 tirsdag. Rentekurven har nu haft 12 dage i positivt territorium efter ni dage i minus.

Rentekurven, forskellen på renten mellem den tiårige og den toårige statsobligation i USA, følges tæt af investorer og økonomer, da den gennem de seneste 50 år - syv gange i alt - har forvarslet en recession i amerikansk økonomi ved at vende rundt, eller gå i minus, således at den toårige rente har ligget over den tiårige.

Ved årets start lå rentekurven i 19 basispunkter, mens den ved udgangen af 2017 lå i 52 basispunkter og 125 basispoint året før det.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:12 Onsdagens obligationer: Renter lidt ned trods lille stigning i inflationen i USA
17:04 Onsdagens aktier: Pandora og Bavarian dæmpede C25-fald anført af Vestas og Mærsk
15:59 Tørlastindekset Baltic Dry falder 4,3 pct.
15:57 Marabou-producents aktietilbagekøbsprogram giver smæk til mulig udkåren
15:46 USA/tendens: Sværvægtere trækker op i positiv aktiestart i New York efter inflationstal
15:19 Broadcom går grøn dag i møde efter rygter om AI-chipsamarbejde med Apple
15:04 Lovende inflationstal peger mod rentenedsættelse i næste uge vurderer økonomer
14:46 Hvidbjerg Bank ser lavere indtjening til næste år
14:44 USA/tendens: Aktiefutures et nøk op efter inflationstal og fokus på Macy's og GE Vernova
14:12 Marabou-producent annoncerer kæmpemæssigt aktietilbagekøbsprogram
13:56 Opec forudser den hidtil største reduktion i efterspørgslen i år
13:41 Vestas omlægger Isle of Wight-fabrik til produktion af landmøllevinger
13:26 Exxon Mobil øger investeringerne efter kæmpeopkøb
13:21 Europa/aktier: Zara-ejer og Carl Zeiss bunder i næsten fladt marked før USA-tal
13:10 Medarbejders svindel får amerikansk detailkæde til at nedjustere - aktien dratter
12:54 Ørsteds får god pris for taiwanesisk projekt vurderer Sydbank
12:50 Flügger har sat prop i stigende omkostninger og venter nu et bedre år end tidligere
11:56 Obligationer/middag: Lidt lavere rente op til amerikanske inflationstal
11:46 Novo-konkurrent vil også teste fedmemiddel mod afhængighed
11:26 Tysk medtech-selskab falder tungt på svag prognose