USA/T-bond: Rentefald efter svagere detailsalg end ventet

Udgivet den 19-06-2024  |  kl. 06:36  |  

De amerikanske markedsrenter faldt tirsdag tilbage, efter at en opgørelse afslørede en overraskende svag udvikling i detailsalget i USA i maj.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 6 basispoint til 4,22 pct., hvilket var 3 point lavere end renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

I løbet af tirsdagen registrerede den lange rente en top i 4,30 pct. og en bund i 4,20 pct.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig også sin rente tikke ned med 5 basispunkter til 4,72 pct.

Onsdag er det amerikanske marked lukket grundet fejringen af Juneteenth-helligdagen.

- Rentekurven bliver tirsdag parallelforskudt nedad. Det gør den på grund af den svage detailsalgsmåling, siger Lars Skovgaard Andersen, der er seniorstrategi Danske Bank, til MarketWire.

- Investorerne tænker, at det godt kunne give rum til, at Federal Reserve kan sænke sin rente. Konsensus rykker en lille smule i en retning af en lidt mere dueagtig forventning.

Tirsdagens måling af detailsalget viste en vækst på 0,1 pct. i maj i forhold til april, mens en noget større fremgang på 0,3 pct. ifølge Bloomberg News var ventet blandt økonomerne.

Samtidig blev målingen for april nedrevideret fra et uændret niveau i forhold til marts til et fald på 0,2 pct.

Handlen med rentefutures indikerede tirsdag også en forventning om en lidt lavere centralbankrente til nytår, end markedet gjorde mandag.

Markedet indregner omkring to rentelempelser i 2024 til 4,85 pct. mod 4,88 pct. mandag.

Det svarer til to rentesænkninger i år, den første til september eller november - i forhold til det nuværende niveau på 5,25-5,50 pct.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA