USA/T-bond: Rentefald på afventende dag uden handelsnyt

Udgivet den 18-11-2019  |  kl. 22:13  |  

Den toneangivende amerikanske tiårige statsobligation T-bond endte mandag med et fald på 2 basispoint i 1,81 pct. i forhold til lukkeniveauet fredag.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation faldt med knap 2 basispunkter til 1,59 pct. i forhold til fredag.

Hvor renterne steg en anelse fredag på positivt nyt om handelsforhandlingerne. Så var det manglende nyt mandag, der satte renterne under pres.

- Jeg ved ikke, hvor mange gang vi nu har set optimisme vende sig til pessimisme. Hvis det var let at få en aftale forhandlet hjem, så ville den have været underskrevet nu, siger Jerry Braakman, chefinvestor i First American Trust, til Bloomberg News.

Igen var det et tweet - dog ikke fra den amerikanske præsident - der satte lidt bevægelse i markederne. Denne gang var det et tweet fra en Kina-korrespondent fra CNBC, hvor en kinesisk regeringskilde blev citeret for, at kineserne var pessimistiske over for en handelsaftale, tog luften ud af ballonen.

Ifølge tweetet skulle USA's præsident, Donald Trump, angiveligt have modsat sig en tilbagerulning af toldsatserne.

Kalenderen var mandag uden banebrydende nøgletal - og investorerne havde ikke meget nyt at agere ud fra.

Dog mødtes chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, med en af sine store kritikere, den amerikanske præsident, Donald Trump, og dennes finansminister, Steven Mnuchin.

Der var anden gang de tre mødes ansigt-til-ansigt, skriver Bloomberg News.

Denne gang var det for at diskutere tilstanden på den amerikanske økonomi - og ifølge en meddelelse fra Federal Reserve, holdt Powell fast i de synspunkter, som han fremlagde i Kongressen i sidste uge.

Her sagde han blandt andet, at den amerikanske økonomi er en stjerne, og det ti år lange opsving vil fortsætte. Samt at risiciene vil næppe kunne afspore fremgangen.

- Vores prognose er, og vores forventninger er i den grad en fortsat moderat vækst. USA's økonomi er en stjerneøkonomi disse dage, lød det fra Federal Reserves formand, ifølge Bloomberg News.

Og det var tilsyneladende noget, Trump gerne ville høre.

I hvert fald tweetede den amerikanske præsident efterfølgende, at de tre havde haft et "meget godt og hjerteligt møde", hvor en række emner var blevet diskuteret - blandt andet "renteniveauer, negative renter, dollarstyrke og dens betydning for produktion, handlen med Kina, EU og andre", skrev præsidenten.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst