Apples topchef kommer med appetitvækker på X - aktien stiger

Udgivet den 13-02-2025  |  kl. 17:55  |  

Apple stiger torsdag for fjerde børsdag på stribe - denne gang med 1,8 pct. til 241,17 dollar. En del af fremgangen satte ind kort efter klokken 17, hvor topchef Tim Cook varslede en nyhed i næste uge.

- Vær klar til at møde det nyeste medlem af familien, skrev Tim Cook på X ifølge Bloomberg News.

Begivenheden er programsat til onsdag i næste uge.

Ifølge Bloomberg kan det nye produkt fra Apple være en billig version af sin iPhone, der skal erstatte iPhone SE, men har større skærm.

Apples butikker melder i hvert fald i stigende grad udsolgt af iPhone SE - et tegn på, at der er en afløser på vej, skriver nyhedsbureauet.

Trods de seneste børsdages fremgang ligger Apple fortsat et stykke fra sin lukkerekord fra den 26. december på 259,02 dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯