USA/T-bond: Renten dansede på stedet trods flere nøgletal

Udgivet den 24-06-2024  |  kl. 06:32  |  

Der var ikke de helt store bevægelser at finde i de amerikanske obligationsrenter fredag, hvor der ellers var nok af nøgletal at tage bestik af.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation lukkede uændret i 4,26 pct. I dagens løb var renten nede i 4,21 pct. og oppe i 4,28 pct.

Sideløbende faldt renten på den toneangivende toårige statsobligation et enkelt basispoint til 4,73 pct.

Mandag morgen er den tiårige T-bond-rente bakket til 4,25 pct. Det er 2 basispoint lavere end ved dansk lukketid fredag.

Den foreløbige opgørelse af indkøbschefernes PMI-måling for juni viste en overraskende fremgang for både industri- og servicesektoren, mens den samlede aflæsning faldt mindre end ventet.

PMI'en for industrien gik frem til 51,7 fra 51,3 mod en ventet tilbagegang til 51,0, og i servicesektoren var der en fremgang til 55,1 fra 54,8 mod ventet 54,0 blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

En aflæsning på over 50 indikerer en forventning om fremgang i sektoren.

Blandt dagens nøgletal var også nyt om de ledende indikatorer, der faldt med 0,5 pct. i maj mod ventet minus 0,3 pct. og minus 0,6 pct. måneden før.

Heller ikke over hele ugen var der de helt store udsving at spore på det amerikanske obligationsmarked, hvor handlerne stadig er ved at spore sig ind på, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil indlede sin lempelsescyklus fra den nuværende rente på 5,25-5,50 pct.

Selv om friske tal for inflationen sidste uge viste en uventet opbremsning i forbrugerprisstigningerne, skal der mere til, før centralbanken kan gå i gang.

- Jeg har brug for at observere en periode med mere favorabel inflation, modererende efterspørgsel og udvidet udbud, før jeg er sikker på, at en reduktion i målintervallet for fed funds-renten er passende, fortalte Alberto Musalem, der er chef for Federal Reserves afdeling i St. Louis, onsdag ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Våbenproducenter på himmelfart i rekordpræget Stoxx 600
17:50 ECB's Holzmann: Risiko for inflation under målet er ikke et argument for rentenedsættelse
17:07 Mandagens obligationer: Rentestigning efter udsigt til øgede forsvarsudgifter
17:06 Mandagens aktier: Novo og banker drev optur på stille dag
16:18 Ørsted nye topchef køber aktier for over 500.000 kr.
15:59 Feds Harker vil fastholde renter indtil inflationen kommer tilbage på sporet
15:53 Tysk industrikoncern i kæmpestigning på udsigt til børsnotering af forsvarsforretning
15:39 Danske Bank ser 2025 blive endnu et år med dårligere afkast for danske aktier
15:38 USA/åbning: Overvægt af grønt på amerikansk lukkedag
15:25 Carlsberg varsler ændringer i bestyrelsen
14:45 Kreditbanken bekræfter ventet tilbagegang i overskuddet før skat i 2025
14:09 USA/tendens: Grøn bølge fortsætter på amerikansk fridag
13:56 Europa/aktier: Våbenproducenter og banker løftes på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:56 Nordea kører igen efter tekniske problemer i netbanken
11:53 Opec+ overvejer at gå imod Donald Trumps ønske: Vil udskyde løft af olieproduktion
11:35 Europa/Danske Bank: Fredshåb giver optimisme på aktiemarkedet
11:32 Nordea ramt af tekniske problemer i netbanken
11:32 Obligationer/middag: Solid rentestigning på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:26 Aktier/middag: Novo og bankerne driver C25 højere på stille dag
09:31 Rheinmetall anfører optur for forsvarsaktier - EU overvejer investeringer i forsvaret