USA/T-bond: Renter løftet af Europa og stærk erhvervstillid i februar

Udgivet den 19-02-2025  |  kl. 06:32  |  

Udsigten til markant øgede forsvarsbudgetter i Europa har den senere tid trukket renterne op i Eutropa, og i kombination med en overraskende stærk erhvervstillid i New York-regionen i februar løftede det også de amerikanske markedsrenter tirsdag.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation gik derfor på med 7 basispoint til 4,55 pct. Renteniveauet holder onsdag morgen ved 6-tiden på markedet i Tokyo.

Det er 4 point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente steg med 5 basispunkter til 4,31 pct.

Onsdag morgen er den toårige rente reduceret til 4,29 pct. i Tokyo.

Med udviklingen tirsdag stejlede rentekurve rentekurven ud til 24 point mod 21 point fredag. Mandag var lukkedag i USA, da amerikanerne fejrede Presidents Day.

- Der sker en stejling i rentekurven tirsdag, hvilket i udgangspunktet er godt, da det normalt udtrykker en bedring i økonomien. Stigningen som helhed er dog en effekt af, at renterne i Europa også stiger på udsigten til øgede forsvarsbudgetter, forklarer Lars Skovgaard Andersen, som er investeringsstrateg i Danske Bank.

- Referat af det seneste rentemøde kommer også snart, og her er investorerne nervøse for, om der er flere blandt cheferne, som udtrykte bekymring omkring inflationen.

På rentemødet i januar besluttede Federal Reserves ledelse efter lempelser på de foregående tre møder på samlet set 1,00 pct. at holde en pause med en uændret rente i 4,25-4,50 pct.

Formand Jerome Powell talte efterfølgende om behovet for at se en "serie" med aftagende inflation, før renten igen kunne blive sat ned, og markedets vurdering er der heller ikke, at endnu en sænkning reelt set vil komme før en gang til september.

Med til at løfte renterne tirsdag var også, at Empire Manufacturing, som måler erhvervstilliden for New York-regionen steg fra minus 12,6 i januar til positive 5,7 i februar, mens et rundt nul var ventet.

- Empire Manufacturing kan også spille ind, påpeger Lars Skovgaard Andersen også.

- Det gør ikke noget, at økonomien har det godt, bare det ikke er med den konsekvens, at inflationen holder ved. Tirsdagens stærke nøgletal kunne være et argument for, at Federal Reserve ikke sænker renten lige foreløbig.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler