USA/T-bond: Renterne faldt efter storm af nøgletal

Udgivet den 28-11-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske statsrenter slog onsdag bak, da investorerne fordøjede en enorm mængde nøgletal, der blev tolket som om, at økonomien har det godt, men at der måske er behov for endnu en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i december.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond endte med et fald på 5 basispoint til 4,26 pct., og den toårige rente faldt samtidig med 3 basispoint til 4,23 pct.

De amerikanske T-bonds handles ikke torsdag, da markederne er lukket for Thanksgiving.

Tal for bruttonationalproduktet i tredje kvartal viste i anden udgave fortsat samme væksttakt som første opgørelse, men til gengæld var prisindekset en spids højere i den reviderede udgave. Samtidig blev kerneinflationen målt ved PCE Core opgjort til 2,8 pct. i oktober - en stigning fra 2,7 pct. i september.

Udviklingen var som ventet af økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, men tallene har alligevel øget investorernes tro på en rentenedsættelse fra Federal Reserve til december, hvis man skal tro handlen med rentefutures.

Den viste onsdag en sandsynlighed på knap 67 pct. for en rentenedsættelse på 25 basispoint mod kun godt 50 pct. i starten af ugen.

- Selv om markedet stort set har bevæget sig videre fra den amerikanske inflationshistorie, vil en vedhængende inflation øge tvivlen om, hvorvidt Federal Reserve trods alt sætter renten ned i december, skriver ING-analytikere i et notat ifølge Reuters.

I den ugentlige ledighedsstatistik var antallet af fortsat ledige desuden fortsat en hovedpine, og ordreindgangen på varige goder samt Chicago PMI var begge mindre skuffelser.

Federal Reserve holder rentemøde den 17. og 18. december, og forventningen blandt økonomerne er også en rentenedsættelse på 25 basispoint til 4,25-4,50 pct., viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Tidligere i år har centralbanken sænket renten to gange - med 50 basispoint i september og 25 basispoint i starten af november.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:57 Unibrew skuffer i fjerde kvartal og ender i nedre del af prognosespænd
17:49 Unibrew skuffer i fjerde kvartal og ender i nedre del af prognosespænd
17:47 Europa/lukning: Banker i top på udskudt regulering på handel præget af nervøsitet
17:39 Europæiske naturgaspriser falder for femte dag i træk
17:04 Tirsdagens aktier: Bankaktier i top på udskudte regler - Ørsted og Novo fulgte med
17:00 Tirsdagens obligationer: Stille dag på kontoret - renten stod i stampe
16:49 Tesla-aktien styrtdykker: Markedsværdi under 1000 mia. dollar
16:18 Banker fører an på positive aktiemarkeder i Europa: Nye kapitalregler kan blive udskudt
15:49 Nordfyns Bank ramte lidt under midten af prognosespænd
15:44 USA/åbning: Uens trav på Wall Street - Hims & Hers i dybt fald
15:11 Boozt vil flytte hovedkontor fra Malmø til København
14:43 Aarsleff er klar til at indtage Færøerne efter godkendt opkøb
14:00 Novos ærkerival har stort lager af vægttabspille mere end et år inden mulig lancering
13:18 USA/tendens: Nvidia, Trump og fedme i fokus i ventet rød start
13:16 Novo-konkurrent sænker priserne for storsælgende vægttabsbehandling
12:17 FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien
11:55 ECB's Nagel opfordrer kolleger til at droppe rentespekulationer til offentligheden
11:52 Europa/aktier: Danske selskaber i europæisk top hvor nervøsiteten fortsat truer
11:33 Aktier/middag: Novo og Zealand driver grøn stime mens Ørsted fortsætter op på opkøbsrygter
11:12 Obligationer/middag: Renten tilbage i startblokken - amerikansk forbrugertillid i vente