USA/T-bond: Renterne faldt yderligere trods inflationsoverraskelse

Udgivet den 29-07-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske statsrenter tog fredag endnu et dyk, selv om den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål i et tal for juni viste sig lidt højere end ventet.

For den toneangivende tiårige T-bond endte renten 5 basispoint lavere i 4,19 pct. Den toårige rente faldt samtidig med 5 basispoint til 4,38 pct.

Mandag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,18 pct. og den toårige med 4,36 pct. på markedet i Tokyo.

For den tiårige rentes vedkommende er det 2 basispoint lavere end ved dansk lukketid fredag.

Selv om den øjeblikkelige udvikling i inflationen er lidt højere end ventet af økonomerne, er udviklingen nok til, at Federal Reserves beslutningstagere med ro i sindet kan sænke renten til september.

Sådan lyder det fra High Frequency Economics efter fredagens tal for PCE-kerneprisdeflatoren.

- Fra Federal Reserves perspektiv tror jeg samlet set, at data viser fremskridt nok - på både inflationen og arbejdsmarkedets betingelser - til at åbne døren for en rentenedsættelse i september, skriver Rubeela Farooqi, der er cheføkonom for USA hos High Frequency Economics, i et notat ifølge Bloomberg News.

Ifølge handlen med rentefutures så investorerne fredag efter nøgletallet en sandsynlighed på 109 pct. for en rentenedsættelse fra Federal Reserve til september.

Mandag morgen beregnes sandsynligheden til 111 pct.

Kerneinflationsindikatoren PCE Core viste for juni en stigningstakt på 2,6 pct. på årsbasis, mens priserne steg med 0,2 pct. i forhold til måneden før.

Dermed udviklede priserne sig helt som ventet blandt økonomerne på månedsbasis, mens årsstigningstakten var højere end ventet.

Det hører dog også med til historien, at økonomerne, som er blevet spurgt, var meget delte omkring udviklingen.

21 havde således ventet netop 2,6 pct., mens 23 havde sigtet efter 2,5, og en enkelt gik efter 2,4 pct.

Dermed blev medianestimatet 2,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport