USA/T-bond: Små rentefald efter Feds åbning på kvantitative stramninger

Udgivet den 20-02-2025  |  kl. 06:32  |  

På en onsdag uden de allervigtigste nøgletal faldt markedsrenterne i USA alligevel, da referatet af det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank pegede i retning af, at Federal Reserve er parat til at overveje en pause eller at bremse sine kvantitative stramninger i form af reduktion af sin obligationsbeholdning.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt onsdag med 2 basispoint til 4,53 pct.

Faldet fortsætter på T-bondmarkedet i Tokyo torsdag morgen. Her forrentes papiret med 4,52 pct., hvilket er 2 basispoint under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente satte sig med 4 basispunkter til 4,27 pct., mens renten torsdag morgen er 4,26 pct. i Tokyo.

Den amerikanske centralbank købte stats- og realkreditobligationer op for næsten 4650 mia. dollar under pandemien for at stabilisere finansmarkederne og sikre sig, at bankens nulrente "transmitteredes" til økonomien.

Siden 2022 har banken dog foretaget store kvantitative stramninger ved at sælge ud af sine mange obligationer, for mere end 2000 mia. dollar, hvilket har været med til at trække likviditet ud af finansmarkederne og alt andet lige presset renterne op.

Onsdag løftede banken dog via sit referat af det seneste rentemøde, den 28. og 29. januar, sløret for en mulig kommende ændring i de månedlige salg af obligationer, fordi den føderale regerings gæld igen er faretruende nær det lovbestemte gældsloft i USA på 36.100 mia. dollar.

- Vedrørende potentialet for betydelige udsving i reserverne i de kommende måneder relateret til gældsloftsdynamikker, bemærkede forskellige deltagere, at det kunne være passende at overveje at pause eller sænke balancereduktionen, indtil denne begivenhed var løst, fremgik det onsdag af referatet.

Og udsigten til, at der vil komme færre obligationer på markedet fra centralbankens side, og at finansministeriet muligvis skal sælge mindre ny gæld, blev modtaget positivt med kursstigninger til obligationerne og omvendt også fald i de effektive renter.

- Det er mindre gæld, som finansministeriet skal udstede, hvilket er positivt for markederne, siger Gennadiy Goldberg, chef for rentestrategi hos TD Securities, til Reuters.

Rentechefen hos TD Securities betegner samtidig onsdagens nyhed som lettere overraskende.

- Indtil nu har Federal Reserve syntes meget besluttet på at fortsætte fuld fart fremad med nedbringelsen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler