USA/T-bond: Små rentebevægelser på onsdag uden vigtige nyheder

Udgivet den 29-08-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske markedsrenter flyttede sig ikke alverden onsdag.

Investorerne pustede fortsat ud efter sidste fredags tale fra centralbankchef Jerome Powell, der tydeligt signalerede kommende rentesænkninger, og samtidig afventes næste uges vigtige arbejdsmarkedsrapport for august - og dernæst rentemødet hos Federal Reserve midt i september.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 1 basispoint til 3,83 pct. I løbet af onsdagen blev den lange rente handlet i et interval mellem 3,80 og 3,84 pct.

Torsdag morgen forrentes den tiårige T-bond stadig med 3,83 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 1 basispoint over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede op med 1 basispoint til 3,87 pct. Torsdag morgen er renten på den toårige T-bond 3,86 pct. i Tokyo.

- Mange venter bare på septembermødet, siger Tom di Galoma, der er direktør med ansvar for obligationsinvesteringer hos Curvature Securities, til Reuters.

Der er tre uger til, at Federal Reserve afslutter sit næste rentemøde og formentlig sænker sin rente.

Markedet indregner i den forbindelse, målt på handelen med rentefutures, at den toneangivende rente vil blive sat ned til 4,99 pct. sammenlignet med det nuværende intervals midtpunkt på 5,375 pct.

Der er altså lagt op til en lempelse et sted mellem en og to gængse nedsættelser på 0,25 pct.point.

- Federal Reserve er bestemt klar til at sænke renterne. Jeg forventer 50 basispoint til september. Jeg er nok lidt et yderpunkt, men Federal Reserve vil sandsynligvis tage et stort første skridt; den vil sandsynligvis gerne sætte lidt gang i økonomien, mener Tom di Galoma.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel