USA/T-bond: Stille, stille, stille... før rentemelding

Udgivet den 18-12-2024  |  kl. 06:32  |  

Ligesom mandag var der tirsdag ganske, ganske stille på obligationsmarkedet i USA, da investorerne så tiden an og ventede på onsdagens rentemelding fra Federal Reserve, som ventes at sænke sin toneangivende rente med 0,25 pct.point.

Usikkerheden er derfor omkring udsigterne for rentebanen i 2025. Vil centralbanken tage en pause i nedsættelserne i årets første måneder, og vil den sænke renten helt så meget, som den reelt stillede i udsigt i september?

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg ganske marginalt til 4,40 pct., hvilket var 2 point over rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

Onsdag morgen handles obligationen i 4,39 pct. på det japanske marked - 1 basispoint højere end tirsdag eftermiddag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente sætte sig meget beskedent til 4,25 pct.

- Federal Reserve vil sænke renten med 25 basispoint onsdag, men mere relevant for fremtidige forventninger vil være den økonomiske prognose og Powells pressekonference, og hvordan disse faktorer indgår i den forventede bane for rentenedsættelser i 2025 og fremover, siger Vail Hartman, rentestrateg hos BMO Capital Markets, til Reuters.

Jerome Powell er formanden for Federal Reserve.

Handelen med rentefutures pegede tirsdag med 95 pct. sandsynlighed for en rentesænkning på 0,25 pct.point til 4,25-4,50 pct. onsdag, ligesom 103 ud af 112 økonomer ifølge Bloomberg News også regner med det.

Til gengæld skal man helt frem til juni, før markedet til fulde indregner en rentesænkning mere, og for hele 2025 forventes lige knap to af dem, så renten ses ende året i 3,86 pct.

Det skal sammenlignes med, at Federal Reserve selv i sin seneste kvartalsprognose i september forudså renten slutte 2024 i 4,25-4,50 pct., altså stadigvæk som ventet i markedet, men 2025 i 3,375 pct. Det er en forskel i forhold til investorbuddet på 0,50 pct.point.

- Markedets prissætning antyder, at vi vil se det mere høgeagtige udfald af de to, lyder det også fra Vail Hartman.

Med den meget stille handel tirsdag ignorerede investorerne to ellers væsentlige nøgletal fra det amerikanske.

Vigtigst var nok opgørelsen over detailsalget i november, som steg med 0,7 pct. på månedsbasis mod 0,4 pct. i oktober og ventede 0,6 pct. Vidnesbyrd om, at der stadig er saft og kraft i det amerikanske forbrug.

Omvendt skuffede industriproduktionen i november med et fald på 0,1 pct. på månedsbasis, hvilket dog var mindre end minusset i oktober på 0,3 pct., men ringere end den ventede positive vækst på 0,3 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke