USA/T-bond: Tiårig rente tog marginalt hop på stille handelsdag
Den tiårige rente i USA steg marginalt torsdag, hvor de korte renters stigning omvendt var mere udtalt, efter at de ugentlige jobtal viste sig tvetydige.
På den ene side var der nemlig lidt færre nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge, men samtidig viste statistikken over fortsat ledige et hop til sit højeste niveau i tre år.
Renterne blev sidst på dagen sendt højere af et skiftende fokus over på aktierne, der rystede tidlige fald af sig og endte med plusser over hele linjen.
Det fik investorerne til at sælge ud af den relative sikkerhed i statsobligationerne for i stedet at kaste sig over aktierne, hvilket gav faldende kurser og stigende renter.
Renten på den toneangivende tiårige T-bond steg med 1 basispoint til 4,42 pct., og den toårige rente gik 4 basispoint frem til 4,35 pct.
Fredag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,41 pct., mens den toårige rente er 4,34 pct. på markedet i Tokyo.
Torsdagens statistik over nytilmeldte ledige viste 213.000 førstegangsledige i sidste uge, hvor økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med 220.000.
Samtidig steg antallet af fortsat ledige til lige godt 1,9 mio. - lidt over konsensus om 1,88 mio. blandt økonomerne og ifølge Bloomberg News det højeste niveau i tre år.
Et andet nøgletal viste et lidt større fald end ventet i de ledende indikatorer i oktober, mens salget af eksisterende boliger i samme måned viste en lidt større fremgang end ventet.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Market Close❯ USA❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›