USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering

Udgivet den 14-06-2024  |  kl. 15:36  |  

(Oprindeligt udsendt klokken 14.45. Eventuelle kurser er ikke opdateret.)

En let positiv torsdag for det brede amerikanske aktiemarked ser fredag ud til at blive afløst af en entydigt negativ start.

Usikkerhed omkring det europæiske marked smitter af på stemningen på Wall Street, og handlen med futures indikerer fald på 0,3-0,7 pct. fra start til de tre toneangivende amerikanske indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones.

Torsdag steg S&P 500-indekset ellers 0,2 pct. og sluttede endnu en gang i rekord, og det teknologitunge Nasdaq-indeks lagde 0,3 pct. til værdien. Dow Jones-indekset faldt omvendt 0,2 pct.

ADOBE GÅR MOD STRØMMEN EFTER STÆRKT REGNSKAB OG OPJUSTERING

Blandt enkeltaktierne stikker sofwareselskabet Adobe positivt ud fra mængden med en stor stigning i formarkedet.

Det sker efter et stærkt regnskab for andet kvartal, der har kastet flere positive kommentarer fra analytikerkorpset.

I forbindelse med regnskabet har Adobe opjusteret sine forventninger til hele 2024 og fremlagt en prognose for tredje kvartal, som samlet set også er stærkere end konsensus i markedet.

Det sender aktien op med 15,1 pct. til 528 dollar i formarkedet.

- Adobe realiserede en rekordomsætning på 5,31 mia. dollar drevet af stærk vækst på tværs af Creative cloud, Document Cloud og Experience Cloud, siger topchef Shantanu Narayen i regnskabet.

Også elbilproducenten Tesla går mod den røde strøm, efter at aktionærerne igen har godkendt den meget omtalte lønpakke til selskabets topchef og stifter, Elon Musk, samtidig med at der også er hentet velsignelse til at flytte hovedkvarteret til Texas.

Det viser tillid til Elon Musks ledelse, og derfor sendes Tesla-aktien op med 2 pct. til 186,09 dollar i fredagens formarked.

INDUSTRISELSKAB STRAFFES FOR SVAGT REGNSKAB OG NEDJUSTERING

I den modsatte grøft er MSC Industrial med et tungt fald på 13,3 pct. til 73,44 dollar i formarkedet.

Selskabet, der producerer og sælger komponenter til blandt andet metalindustrien i USA, har leveret skuffende resultater for tredje kvartal 2023/24.

Resultaterne betegnes af finanshuset William Blair som værende "skuffende," og samtidig har MSC Industrial også nedjusteret sine forventninger til hele årets driftsmargin.

Topchef Erik Gershwind giver i regnskabet fortsat modvind i industrisektoren og langsommere optrapning af produktionen hos selskabets kernekunder skylden for en skuffende omsætning i kvartalet.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

15:44 USA/åbning: Tesla og UPS skyder op i grøn åbning af det amerikanske marked
15:41 ECB's Nagel: Rentenedsættelser skal ikke skyndes igennem
14:45 USA/tendens: Tesla-optur giver udsigt til ugens første plus for amerikansk indeks
14:34 Færre amerikanske nytilmeldte ledige i sidste uge end ventet
14:33 Novos supersællert knyttes til mulig effekt mod Alzheimers sygdom i ny analyse
14:02 Europa/aktier: Fransk ISS-rival har optur efter år med vækst og OL-aftaler
13:17 Prisen på containerfragt falder for 14. uge i træk
12:19 Obligationer/middag: Let sivende rente i under byge af PMI-tal
12:12 Amerikansk pakkekæmpe går til vejrs oven på kvartalsregnskab
11:46 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper i handel præget af kursmål og konkurrentnyt
11:15 Tysk containerrederi opjusterer grundet bedre efterspørgsel end ventet
11:03 Vestas-rivals topchef efter milliardunderskud: Ser møllerne give overskud i fjerde kvartal
10:24 Europæisk aktivitetsindeks viser mindre tilbagegang som ventet i oktober
10:15 Svenske SEB falder efter større tilbagegang i renteindtjeningen end ventet
09:29 Torm får sænket anbefalingen til "hold" hos børshuset Kepler
09:28 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:24 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:03 Obligationer/åbning: Rentefald frem mod PMI-tal
08:56 ISS-rivalen Sodexo ser lidt lavere vækst i 2024/25 efter år med OL og VM i Rugby
08:32 DSV får sat kursmålet op af Carnegie efter regnskab