USA/tendens: Inflationstal før åbning kan spolere grønt humør

Udgivet den 11-01-2024  |  kl. 13:57  |  

Det peger på en lysegrøn start på torsdagen på Wall Street - men handlerne vakler omkring den varme gød, da der en time, før klokken ringer handelsdagens i gang, lander inflationstal for december.

- De igangværende spændinger i regionen omkring Det Røde Hav og de stigende omkostninger ved at flytte varer vil forsat ligge i baghovedet ... men deflation er fortsat basisscenariet for 2024 på grund af den svækkede efterspørgsel, siger Ipek Ozkardeskaya, seniormarkedsanalytiker hos Swissquote Bank, til Reuters.

Lige nu indregnes en sandsynlighed på 68,8 pct. for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil levere sin første rentenedsættelse på mindst 25 basispoint i marts og en 95,6 pct.s sandsynlighed for endnu en reduktion i maj.

Fredag skydes den amerikanske regnskabssæson i gang, hvor det er de store banker som JPMorgan, Bank of America, BNY Mellon og Wells Fargo, der kommer med regnskaber dækkende fjerde kvartal 2023.

Futures for de ledende indeks stiger med op til 0,4 pct. torsdag, efter plusser onsdag på 0,6 pct. til det brede S&P 500-indeks. Dow Jones vandt samtidig 0,5 pct., og Nasdaq klarede sig bedst med et løft på 0,8 pct.

Der sker ikke meget nyt blandt de store selskaber - men kigger man lidt efter i krogene, risikerer Amazons opkøb af robotstøvsugerproducenten Irobot ikke at blive til noget, eftersom teknologigiganten har afvist at gøre indrømmelser over for EU.

Af EU-Kommissionens hjemmeside fremgår det torsdag, at Amazon onsdag missede skæringsdatoen for at imødekomme lovgivernes betænkeligheder i forbindelse med opkøbet for 1,4 mia. dollar.

Blandt EU-Kommissionens betænkeligheder ved opkøbet er, om Amazon på rimelig vis vil rangere konkurrerende støvsugere på sin platform i forhold til Irobots modeller.

Kommissionen vil senest 14. februar i år tage stilling til opkøbet, der allerede i juni 2023 blev godkendt af de britiske konkurrencemyndigheder.

Irobot står bag robotstøvsugeren Roomba.

Amazon stiger 0,9 pct. i det amerikanske formarked, og Irobot vinder 3,1 pct. efter en tilbagegang på knap 20 pct. onsdag.

KRYPTOAKTIER HAR ARMENE HÆVET

Kryptoaktier som Coinbase og Riot Platforms ligger til plusser på 4,5 pct. og 5,8 pct. i formarkedet, efter at den amerikanske tilsynsmyndigheder, Securities and Exchange Commission (SEC), har givet grønt lys til en gruppe bitcoin-børshandlede fonde.

Tilsynsmyndigheder har godkendt 11 ETF'er til notering på førende børser, herunder New York Stock Exchange.

Og så ligger Boeing 0,4 pct. højere. Luftfartsselskaberne fortsætter med at vente på myndighedernes godkendelser for at genoptage flyvningen af deres 737 MAX 9-fly.

I sidste uge fik passagerer på et fly ejet af Alaska Air en gruopvækkende oplevelse, da et sidepanel blæste ud. Flytypen er nu groundet i USA, og efterfølgende har United Airlines konstateret løse bolte ved vinduerne i flere fly.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar
14:27 USA/tendens: Sønderslåede Navidia rejser sig på ventet grøn dag
13:46 Novo-rival har lovende data fra vægttabshåb: Vil udfordre Wegovy i Kina
13:43 Valuta: Bitcoin styrkes efter to måneders lavpunkt
13:35 Feds Bowman ser renten fastholdt i nogen tid endnu
12:25 Europa/aktier: Airbus i dybt fald på dag hvor techsektor tynger humøret
11:49 Økonomer skubber forventningerne til første rentenedsættelse i Norge
11:45 Obligationer/middag: Renten bakker frem mod amerikanske data
11:30 Chefstrateg ser flere pengepolitiske lempelser i USA end Federal Reserve tør love lige nu
11:20 Aktier/middag: Novo i top og Zealand fortsætter optur i lysegrønt marked