USA/tendens: Regnskabssæson indledes i positivt marked

Udgivet den 09-04-2014  |  kl. 14:35  |  

Det amerikanske aktiemarked ventes at åbne onsdagen i positivt terræn på en dag, hvor indledningen på den amerikanske regnskabssæson vil tage fokus.

Futures, værdipairer der tillader investorer at spekulere i fremtidige indeksniveauer, indikerer stigninger på 0,2-0,3 pct. for de tre toneangivende indeks.

Tirsdag sluttede det brede S&P 500-indeks med en stigning på 0,4 pct. mens Nasdaq-indekset lukkede med et plus på 0,8 pct. Dow Jones sluttede derimod men mere beskeden stigning på knap 0,1 pct.

På selskabssiden er der fokus på aluminiumskoncern Alcoa, som tirsdag aften sparkede regnskabssæsonen for første kvartal i gang efter amerikansk børstid.

Koncernen levede ikke op til omsætningsforventningerne, men til gengæld kunne investorerne glæde sig over en positivt overraskelse på bundlinjen. Indtjeningen per aktie landede på 0,09 dollar per aktie mod de ventede 0,05 dollar per aktie.

Alcoa-aktien stiger i formarkedet 3 pct. til 12,91 dollar.

Før åbningen har alkoholproducenten Constellation Brands også aflagt regnskab.

Omsætningen i fjerde kvartal landede helt som ventet på 1,29 mia. dollar, men til gengæld var bundlinjen til den positive side, da indtjeningen per aktie landede på 0,81 dollar, hvilket slog analytikernes estimatet på 0,76 dollar.

For næste år ser Constellation Brands indtjeningen per aktie lande i intervallet 3,95-4,15 dollar. Her havde analytikerne ventet en indtjening per aktie på 3,96 dollar.

Regnskabet er tilsyneladende sød musik i investorernes øjne, i det aktien sendes 3,4 pct. op i formarkedet til 84,25 dollar.

General Motors ser tilgengæld ud til at gå en hård dag i møde.

General Motors er blevet tildelt en bøde på 7000 dollar om dagen af den amerikanske trafiksikkerhedsadministration. Begrundelsen er, at bilproducenten ikke har besvaret fyldestgørende på, hvorfor selskabet ventede flere år på at tilbagekalde 2,6 mio. biler, hvor en defekt har vist sig at være skyld i 13 menneskers død.

Den daglige bøde fortsætter, indtil General Motors kommer med en tilfredsstillende begrundelse.

Samtidig har General Motors fået sænket sin anbefaling af investeringsbanken Morgan Stanley til "undervægt" fra "ligevægt", mens kursmålet er blevet sænket til 33 dollar fra 49 dollar.

I formarkedet falder General Motors 2 pct. til 33,86 dollar.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag