USA/tendens: Rekordniveauer kan blive testet fra åbningen

Udgivet den 20-06-2019  |  kl. 14:30  |  

De ledende amerikanske aktieindeks ventes fra åbningen torsdag at komme endnu tættere deres rekordniveauer, efter at den amerikanske centralbank onsdag aften indikerede, at den er klar til at sænke renten, hvis der er behov for at give økonomien en ekstra vitaminindsprøjtning.

Futures for Dow Jones-indekset stiger 0,9 pct., efter at det onsdag lukkede 0,2 pct. højere i 26.504 og dermed blot manglede 324 point - eller en stigning på 1,2 pct. - for at nå rekordniveauet fra 3. oktober 2018 på 26.828.

Det brede S&P 500-indeks indikeres også til at åbne 0,9 pct. højere - eller 25,35 point højere i 2958,75 - og ligger ifølge MarketWatch dermed til at blive handlet over indeksets intra-dag-rekord på 2954,13 fra 1. maj.

Imens ligger futuren på Nasdaq-indekset 1,3 pct. højere, efter at det underliggende indeks onsdag endte 0,4 pct. højere i 7987,32 og dermed blot mangler cirka 1 pct. for at nå sin rekord fra 3. maj.

Der kommer fra åbningen fokus på softwareudvikleren Oracle, efter at selskabet efter børslukketid onsdag leverede et bedre resultat for fjerde kvartal end ventet.

Regnskabet viste en omsætning på 11,14 mia. dollar og en ordinær indtjening på 1,16 dollar per aktie mod forventninger ifølge Bloomberg News på 10,94 mia. dollar i omsætning og 1,07 dollar per aktie.

I formarkedet stiger Oracles aktie med 6,5 pct.

Flyproducenten Boeing stiger desuden 1,3 pct., hvilket ifølge Reuters skyldes meldinger fra selskabet om, at det er i forhandlinger med andre flyselskaber om salg af sine 737 MAX-fly, som efter to flyulykker har været ramt af flyveforbud.

Meldingen kommer efter nyheden fra tidligere på ugen om, at IAG, moderselskabet bag British Airways, har indgået en hensigtserklæring om køb af 200 fly af netop den type.

Derimod kan der forventes et salgspres på aktien i krydstogtsrederiet Carnival, efter at rederiet har nedjusteret forventningerne til 2018/19. Rederiet venter nu et justeret overskud per aktie på 4,25-4,35 dollar mod tidligere 4,35-4,55 dollar.

Carnivals nedjustering kommer i regnskabet for andet kvartal, der viser en indtjening per aktie på 0,66 dollar mod ventet 0,62 dollar ifølge Bloomberg News. Ifølge Carnival er der udsigt til et pres på billetpriserne i andet halvår.

I formarkedet falder aktien 7,8 pct. Carnival, som har hovedkontor i Miami, Florida, handles også på børsen i London, hvor den falder 8,2 pct. Konkurrenten Royal Caribbean falder desuden 3 pct. i det amerikanske formarked.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
10:37:01

 
4,07%
 
10:37:01

 
3,84%
 
10:37:01

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,70%
 
10:37:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder