USA/tendens: Udsigt til rød åbning før uge med rentemøder - nynoteret aktie står til fald

Udgivet den 18-09-2023  |  kl. 14:47  |  

Det amerikanske aktiemarked ser ud til at åbne i rødt mandag, hvor interessen for Apples nye iPhone 15 er større end ventet, mens investorerne er begyndt at se mere skeptisk på nynoterede Arm Holdings.

Stemningen på aktiemarkedet er også præget af en begivenhedsrig uge, hvor flere centralbanker skal komme med afgørende rentemeldinger. Onsdag er det den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der afholder sit rentemøde, mens Den Europæiske Centralbank, ECB, afslutter sit møde torsdag. Både Storbritannien og Japan skal også i vælten i ugens løb.

- Denne uge vil være turbulent. Vi forventer tunge beskeder fra flere af centralbankerne, siger Francois Rimeu, der er fundmanager i La Francaise Asset Management i Paris, til Bloomberg News.

Futures for de tre ledende aktieindeks, Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq, peger på alle i en negativ retning får åbningen. Størst er faldet for det teknologitunge Nasdaq-indeks, der ser ud til at falde 0,3 pct. fra start.

NYNOTERET CHIPPRODUCENT FÅR NEGATIV ANBEFALING

Blandt teknologiaktierne har chipproducenten Arm Holdings fået sin første negative anbefaling. Det er finanshuset Bernstein, der har indledt sin dækning af aktierne med anbefalingen "underperform" og et kursmål på 46 dollar.

Det er under emissionskursen på 51 dollar samt knap 23 pct. under formarkedskursen i 59,6 dollar, der er 1,9 pct. lavere end fredagens lukkekurs.

Fredag lige efter børsåbningen i New York fortsatte investorerne med at hive Arm-aktier ind på bogen, men stemningen vendte efter kort tid, og slutfacit for dagen blev et minus på 4,5 pct.

Arm Holdings-aktien startede ellers sit liv på Nasdaq-børsen i New York med en stigning på knap 25 pct.

Mandag falder aktierne i formarkedet med 3,9 pct. til 58,40 dollar.

STOR INTERESSE FOR IPHONE 15

Apple har oplevet en væsentlig større interesse for sin nye generation af iPhones, end det var ventet blandt analytikerne.

Det viser forudbestillingsdata for den 15. generation af Apples iPhone, skriver Bloomberg News.

Særligt interessen for iPhone 15 Pro, der er den næstdyreste i mobilserien, har vist sig så høj, at leveringer er skubbet til ind i midten af november. Oprindeligt var lanceringen planlagt til 22. september, skriver Bloomberg News.

De indledende salgsdata for iPhone 15 er bedre end ventet, konstaterer analytiker Erik Woodring fra Morgan Stanley i et notat.

Apple-aktien stiger 0,2 pct. til 175,30 dollar på det amerikanske formarked.

TESLA VINDER MARKEDSANDELE

Tesla kommer til at vinde markedsandele på det amerikanske bilmarked efter at fagforeningen United Auto Workers (UAW) begyndte sin strejke mod bilproducenter i Detroit i fredags.

Ifølge Wall Street Journal vil enhver lønforhøjelse til UAW øge Teslas forspring i produktionsomkostninger til sine amerikanske konkurrenter som Ford, General Motors og Chryslers moderselskab Stellantis.

Tesla-aktien falder 0,8 pct. på det amerikanske formarked til 272,18 dollar.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

18:00 Europa/lukning: Commerzbank i top på italiensk køb med Ørsted og Zealand som følgesvende
17:39 Onsdagens aktier: Energi- og medicinalaktier fløj til tops i grønt C25
17:18 Onsdagens aktier: Energi- og medicinalaktier fløj til tops i grønt C25
17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på menuen før og efter amerikanske inflationstal
16:58 Præsidentdebat sender krypto, fængsler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:56 Præsidentdebat sender krypto, fængler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:22 Novo/DNB: Bivirkningsprofil for vægttabshåb lover godt for amylin-analoger
15:54 Analytikere vurderer at DSV hæver buddet på tyske DB Schenker
15:49 USA/åbning: Blandet start med rygstød til teknologiaktierne
15:04 Fastholdt amerikansk kerneinflation peger i retning af lille rentesænkning spår Sydbank
14:55 Baltic Dry-indekset falder 0,9 pct. til 1941 point
14:36 USA/tendens: Rød start i vente efter inflationsskuffelse og præsidentdebat
13:31 Chefanalytiker: Mistillid og faldende efterspørgsel skyld i laveste oliepris i tre år
13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.